’Vild med Dans’-Dot: - Svært at være intim på kommando

Bakkesangerinden skulle lige vænne sig til berøringer fra en fremmed mand

Offentliggjort Sidst opdateret

Før TV 2’s offentliggørelse af deltagerne i en ny omgang ’Vild med Dans’ kom Dot Wessmans samlever, politikeren Morten Messerschmidt, dem i forkøbet med nyheden, da han på sin Facebook-profil noterede sig kærestens medvirken i det store danseshow.

- Gemalen synes, det er skønt, og han kommer hver fredag og ser mig i dansestudiet, afslørede den 66-årige bakkesangerinde til Kendte.dk ved pressedagen forud for premieren fredag aften.

Ros fra dansepartneren

Her vil seerne kunne opleve Dot springe i armene på dansepartneren, 35-årige Nikolaj Lund, der dermed får sin profesionelle debut i konkurrencen.

Dot Wessman skulle dog lige vænne sig til at være intim på kommande med en fremmed mand.

Heldigvis hurtigt

- Jeg har det godt med dansen, men vi skulle lige lære hinanden at kende. Jeg har faktisk lidt svært ved at komme tæt på folk, jeg ikke kender, men det gik heldigvis hurtigt, og nu danser vi, og holder i hånd, sagde hun med et smil.

Ja-hatten på

- Dot er analyserende, og har ja-hatten på. Hun stiller mange spørgsmål, og det er fint, sagde Nikolaj Lund om sin kendte dansepartner.

- Det positive er, at Dot er vant til at holde takten og lytte til musikken. Det er en stor fordel. Så vi skal nu blot træne hårdt på, at hun bliver vant til at danse med en anden person, tilføjede han.

Planer om at være i topform

- Jeg havde ellers store planer om at være veltrænet, når jeg startede op, men det endte med, at jeg nåede nul af den slags, erkendte Dot Wessman med et smil.

Dot Wessman måtte lige vænne sig til Nikolaj Lund før hun sprang ud i intim omgang.
Vild med Dans 2024
Powered by Labrador CMS