Vild med dans-stjerne møder op med ny fyr

Karina Frimodt skal spille ’Dirty Dancing – The Musical’ sammen med Alban Lendorf, og så flytter hun snart til København

Offentliggjort Sidst opdateret

Karina Frimodt dukkede op med en ny fyr til urpremieren på ’Gotta Dance’ lørdag aften i Operaen.

Der var dog ikke tale om en kæreste, men en god kollega, som hun skal optræde sammen med i ’Dirty Dancing – The Musical’, der får premiere til juni, og som starter prøver i næste uge.

Tyvstarter

I forestillingen skal de spille figurerne ’Baby’ Frances Houseman og Johnny Castle, som var Patrick Swayzes ikoniske rolle.

- Vi har dog tyvstartet lidt, og er allerede gået i gang med at danse, afslørede 33-årige Alban Lendorf, der er skuespiller og balletdanser, til Kendte.dk

- Vi glæder os vildt meget, fortalte Karina Frimodt, der skal dele sin rolle med Mathilde Norholt, mens Alban skal spille på skift med Silas Holst.

- Ja, Silas har så travlt, at han kun får tid til at spille nogle af forestillingerne, lød det fra danserne.

Flytter i rækkehus

Privat flytter Karina Frimodt snart i ny bolig på Østerbro i København sammen med sine børn Mathilde, 15 og otteårige James efter salg af en lejlighed i Holte.

- Nu har jeg fået et rækkehus til leje. Den er noget større, og så er jeg tilbage, hvor jeg kommer fra, afslørede den 44-årige ’Vild med Dans’-stjerne.

Det var ikke længe, Karina Frimodt nåede at bebo lejligheden i Holte. Den blev købt i august 2022 efter bruddet med Kasper Lentz, som hun dannede par med i ti år.

Karina Frimodt og Alban Lendorf er gået i skarp træning til ny musical.
Karina Frimodt og Alban Lendorf er gået i skarp træning til ny musical.
Powered by Labrador CMS