Vilde royale smykker kan blive dine

Auktionshuset Bruun Rasmussen sælger seks helt unikke smykker.

Offentliggjort Sidst opdateret

En samling helt unikke, håndlavede smykker tilhørende et europæisk fyrstehus sættes nu til salg hos auktionshuset Bruun Rasmussen.

Hvilket af Europas fyrstehuse, der sælger ud, er uvist – men når man ser smykkerne, kan man ikke tro andet, end at de har en god økonomisk indsprøjtning på vej.

Artiklen fortsætter under videoen

Der er i alt seks unikasmykker til salg, og de stammer alle på nær ét fra det franske smykkehus Van Cleef & Arpels, som gennem mere end et århundrede er blevet anset som et af de mest internationalt eftertragtede smykkebrands:

– Både historien og det fantastiske håndværk,  gør denne samling til noget helt specielt og unikt. Det er meget sjældent, at vi ser vintagesmykker fra Van Cleef & Arpels på auktion i Danmark, og smykkerne her, de er noget af det ypperste og mest eksklusive inden for smykkekunsten, siger Katrin Mikkelsen Sørensen, smykkeekspert hos Bruun Rasmussen i en pressemeddelelse.

Båret af de kongelige

Bruun Rasmussen kan fortælle, at Van Cleef & Arpels er kendt for perlerække af historiske specialordrer fra kongelige og andre fremtrædende personligheder.

Blandt andet ”Océan”-halskæden, som prinsesse Charlene af Monaco bar ved sit bryllup i 2011, samt prinsesse Fawzia af Egyptens imponerende kroningstiara.

Prinsesse Grace af Monaco og Jackie Kennedy er andre af Van Cleef & Arpels’ prominente kunder.

Smykkerne sælges på auktion den 27. februar.

Se de unikke smykker i galleriet over artiklen.

Powered by Labrador CMS