Vildt rygte: "Ross" og "Rachel" dater

Følelserne mellem Jennifer Aniston og David Schwimmer er blevet vakt til live igen, lyder det fra en kilde

Ifølge en kilde er der opstået en ægte romance mellem 52-årige Jennifer Aniston og 54-årige David Schwimmer.
Ifølge en kilde er der opstået en ægte romance mellem 52-årige Jennifer Aniston og 54-årige David Schwimmer.
Offentliggjort Sidst opdateret

Der er opstået et hedt rygte, som nok vil begejstre mange Ross & Rachel-fans verden over. 

Rygtet går nemlig på, at Jennifer Aniston og David Schwimmer har en ægte romance, og at de har datet i månedsvis.

- Efter genforeningen stod det klart, at alle minderne fra fortiden havde vækket følelser i dem begge, og at den kemi, som de altid har været nødt til at begrave, stadig var der, siger en kilde til mediet Closer.

Begyndte at skrive sammen

Det var i HBO-dokumentaren 'Friends: The Reunion', at 'Venner'-kollegaerne afslørede, at de faktisk ikke kun havde haft følelser for hinanden på tv-skærmen men også i virkeligheden.

Og eftersigende så spirer følelserne for hinanden nu igen. 

- De begyndte at skrive sammen umiddelbart efter optagelserne, og i sidste måned fløj David fra sit hjem i New York til Los Angeles for at se Jen, siger kilden, som også fortæller, at Aniston har lavet middag til Schwimmer, og at de har hygget sig sammen i hendes hjem. 

Parret skulle også være spottet drikke vin i Santa Barbara i Californien. 

Dog afviser begge parter rygtet om romancen indtil videre.

Powered by Labrador CMS