Ville være fyldt 58 år: Sådan mindes Diana

Det føltes som var det i går, at nyheden om prinsesse Dianas død ramte alverdens TV-nyheder og avisforsider. I dag ville hun være fyldt 58 år.

Her ses prinsesse Diana nyde en tur på stranden på den caribiske ø Nevis tilbage i 1993. KLIK VIDERE OG SE HENDES LIV I BILLEDER. Foto: Scanpix
Her ses prinsesse Diana nyde en tur på stranden på den caribiske ø Nevis tilbage i 1993. KLIK VIDERE OG SE HENDES LIV I BILLEDER. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Prinsesse Diana gik bort i en tragisk bilulykke den 31. august 1997, men havde prinsessen stadig været i live, så ville hun i dag være fyldt 58 år. Men selvom det efterhånden er 22 år siden, at Diana døde, så er det stadig ofte, at prinsessen bliver nævnt og hyldet af hendes to sønner.

“Hun er vores mor. Hun vil altid være vores mor. Og selvfølgelig vil jeg som hendes søn sige, at hun var verdens bedste mor. Hun fyldte os med kærlighed, det er en ting, der er sikkert”, sagde prins Harry for eksempel i dokumentarfilmen “Diana Our Mother: Her Life and Legacy”.

I filmen , der er fra 2017 fortæller de to prinser også, hvordan deres mor kæmpede for at give dem så normal en opdragelse som muligt. Desuden, at det var en svær opgave, fordi William står foran Harry i den britiske tronarvefølge.

Diana døde i en alder af 36 år. Da prinsesse Diana døde, var prins William 15 år gammel. Hans bror, Harry, var 12.

Berørte sønner

Prins William har tidligere løftet et flig for sin sorg og tanker i forbindelse med moderens død i en bilulykke i en tunnel i Paris. Det skrev Harper’s Bazaar dengang.

Artiklen fortsætter under videoen.

I et BBC-indslag omkring mænds mentale helbred – A Royal Team Talk: Tackling Mental Health – sagde prinsen blandt andet:

– Jeg tror, når du mister i en ung alder, så føler du en smerte som ingen anden, sagde prinsen blandt andet i indslaget, der handlede om mænds mentale helbred med titlen: A Royal Team Talk: Tackling Mental Health.

Prins William fortæller også i klippet, hvordan han har fundet trøst i andre, der har gennemgået det samme som ham.

– Du kommer tættere på andre, der også har mistet. På et øjeblik. Når du taler med andre … (i samme situation. red), kan du nærmest se det i deres øjne, siger han også i indslaget.

Tanke til mors familie

I meddelelsen, der annoncerede, at prins Harry og Meghan endelig var blevet forældre, der valgte de nybagte forældre at nævne udvalgte medlemmer af prinsesse Dianas familie.

Dronningen, hertugen af Edinburgh, prinsen af Wales, hertuginden af Cornwall, hertug og hertuginde af Cambridge, lady Jane Fellowes, lady Sarah McCorquodale og jarl Spencer er blevet informeret, og de glæder sig over nyheden“, lød pressemeddelelsen fra det britiske kongehus.

Lady Jane Fellowes, lady Sarah McCorquodale og jarl Spencer er prinsesse Dianas søskende.

Var blandt de første til at få nyheden

Igennem hele graviditeten har verdenspressen været vidne til, at prins Harry og Meghan Markle har handlet meget anderledes end tidligere graviditeter i det britiske kongehus. Og pressemeddelelsen er ikke en undtagelse.

Det er meget atypisk, at der nævnes andet familie end den nærmeste. Derfor var det også en overraskelse, at prins Harry og Meghan Markle havde valgt at nævne både tanter og onkel.

Og ifølge Express var det mest overraskende, at prinsesse Dianas søskende, som nævnes i meddelelsen, var blandt de første til at få den gode nyhed at vide.

Powered by Labrador CMS