Vinder slag i kampen mod sin eks

Johnny Depp kan fortsætte sag om æreskrænkelse mod ekshustruen Amber Heard

En dommer i Virginia, USA, har netop fastslået, at Johnny Depp kan fortsætte med en sag om æreskrænkelse mod sin ekshustru Amber Heard.
En dommer i Virginia, USA, har netop fastslået, at Johnny Depp kan fortsætte med en sag om æreskrænkelse mod sin ekshustru Amber Heard.
Offentliggjort Sidst opdateret

Det trak store overskrifter da superstjernen Johnny Depp i 2017 blev skilt fra skuespilleren Amber Heard efter bare 15 måneders ægteskab. 

Hun påstod blandt andet, at han havde udøvet fysisk vold mod hende gennem deres forhold. Han nægtede pure.

Tabte injuriesag mod The Sun

For to år siden indledte han så en sag om æreskrænkelse mod hende, som hun ifølge blandt andet USA Today uden held netop har ansøgt om at få afvist. 

Hun begrundede sin ansøgning med, at Johnny Depp sidste år ved retten i London tabte en injuriesag mod det britiske medie The Sun, der i en artikel i 2018 havde kaldt ham for 'hustrumishandler'.

I den sag fastslog dommeren, at Amber Heards påstande om vold kunne bevises.

For retten i 2022

Men det til trods afgjorde en dommer i Virginia, USA, tirsdag den 17. august, at sagen om æreskrænkelse kan fortsætte. 

Begrundelsen er, at Amber Heard ikke var en del at injurie-sagen mod The Sun på trods af, at hun vidnede i den.

Dommeren fastslog også, at sagen skal for retten i 2022.

Powered by Labrador CMS