Virkede fjantede: Gardere på coke knaldet

Tre gardere har fået bøder i sagen

Tre gardere blev testet positiv for kokain i tjenesten. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Med skarpladte våben er de Kongehusets private vagtkorps.

Alligevel mødte tre gardere i juni 2020 ind på job, mens de var tydeligt påvirkede af stoffer.

Det fremgår af Forsvarets Auditørkorps’ årsrapport fra 2020.

Auditørkorpset modtog 20. juni en anmeldelse om, at menigt vagtpersonel var mistænkt for at være påvirkede af narkotika – for de var observeret “med udvidede pupiller og virkede fjantede”.

Politiet blev tilkaldt for at foretage ransagning og narkometerkontrol. Desuden blev der taget blodprøver.

Senere blev tre gardere dømt i sagen. De fik hver en bøde på 3500 kroner for at være mødt ind i kokainpåvirket tilstand.

Det er en overtrædelse af den militære straffelovs paragraf 20, da de i ikke var i stand til at varetage deres vagttjeneste, som potentielt indebærer at håndtere skarpladte våben, på fuldt forsvarlig måde.

Powered by Labrador CMS