Vitaminer for kongehuset
Ekspert mener, det er sundt, at Durek Verrett snart bliver en del af den norske kongefamilie
Tirsdag meddelte det norske kongehus, at prinsesse Märtha Louis og hendes amerikanske shaman-kæreste Durek Verrett er blevet forlovet.
Og, at parret nu skal giftes mener kongehusekspert og chefredaktør ved det svenske medie Svensk Damtidning, Johan T. Lindwall, kun er sundt for det norske kongehus.
Det udtaler han til Dagbladet.
Kan tilføre styrke
- Jeg tror på, at Dureks indtog kan tilføje styrke til det norske kongehus. Det er den vitaminindsprøjtning, der er brug for, og det bedste, der kunne være sket, siger Johan T. Lindwall.
Han forklarer også, at Durek Verret ofte kommer med kontroversielle udmeldinger, der vil gøre det mere spændende for nordmændene at følge kongefamilien.
Tager hensyn
Samtidig påpeger Johan T. Lindwall dog, at Durek Verrett gennem det sidste års tid ikke har udtalt sig så åbenlyst som tidligere.
- Af hensyn til Märtha Louise og kongehuset, siger han.