VM-helt er død
Den tidligere argentinske verdensmester i fodbold Leopoldo Luque er gået bort 71 år gammel
Den legendariske argentinske fodboldspiller Leopoldo Luque, der var med til at vinde VM på hjemmebane tilbage i 1978, er gået bort. Han døde mandag i en alder af 71 år. Det skriver blandt andet ESPA.
Artiklen fortsætter under videoen
Han var indlagt på et hospital i sit hjemland efter at være blevet smittet med covid-19 og kom sig ifølge argentinske medier aldrig. Det fremgår dog ikke, om det var den frygtede virus, der var den direkte årsag til hans død.
Del af frygtet trio
Leopoldo Luque var en vigtig del af det vindende, argentinske VM hold i 1978, hvor han dannede en aldeles frygtet angrebstrio samme med Daniel Bertoni og Mario Kempes. Han scorede værtenes første mål i åbningssejren på 2-1 over Ungarn og nettede to gange i sit holds fantastiske 6-0 sejr over Peru i semifinalen.
I modsætning til mange andre af de store argentinske fodboldekvilibrister spillede Leopoldo Luque gennem hele sin professionelle karriere i Sydamerika. I hjemlandet var det blandt andet klubber som Rosario Central, Racing og River Plate, der havde glæde af ham.
Hyldet på Twitter
Sidstnævnte klub har også været på Twitter for at hylde sin tidligere stjerne.
“Vi har hilst af med Leopoldo Luque, en historisk profil i vores klub, en helt fra 1978 og en legende i Argentinsk fodbold. Farvel verdensmester,” skriver klubben i et opslag.
Despedimos con profundo dolor a Leopoldo Jacinto Luque, figura histórica de nuestro Club, héroe del 78 y gloria del fútbol argentino.
— River Plate (@RiverPlate) February 15, 2021
Hasta siempre, campeón del Mundo.
ℹ️ https://t.co/vP2DpCf1x6 pic.twitter.com/V0R75NNIKf
Ud over at gøre sig i storklubber i sit hjemland spillede Leopoldo Luque også for den brasilianske Santos og mexicanske Deportivo Tampico.
Meddelelsen om Leopoldo Luque’s død kommer blot tre måneder efter hans tidligere holdkammerat, legendariske Diego Maradona, gik bort.