Voldborg om dansk møgsommer: -Jeg fik ret!
Henrik Voldborgs forudsigelse om sommeren 2017 holdt stik. Nu er han klar med prognosen for den kommende vinter.
Tidligere meteorolog Henrik Voldborg havde tilbage i februar en forudsigelse, der holdt stik:
– Jeg har ikke megen fidus til sommeren, sagde han dengang.
Solfattig og våd sommer
Nu har DMI gjort op, at sommeren 2017 var den mest solfattige i 17 år.
Våd blev sommeren også. Der faldt 268 millimeter nedbør i juni, juli og august.
Det gør sommeren til den 11. vådeste, siden DMI begyndte at måle i 1874.
Voldborg: -Ikke særligt varmt
Henrik Voldborg bor nord for København i “Whiskybæltet”. Han føler dog ikke, at sommeren har været så slem:
– Vi har nok fået mere sol her og mere tørt vejr end vest for Storebælt. Det har da ikke været særligt varmt, men der har da været flere perioder med rimeligt vejr, siger Henrik Voldborg til Kendte.dk.
Voldborg: Sådan bliver vinteren
Nu afslører Henrik Voldborg sin prognose for den kommende vinter:
– Den bliver relativ mild. Januar og februar bliver varmere end normalt. Der kommer mere nedbør end normalt – i form af regn og forbigående sne. Men altså lunere end normalt, fortæller Henrik Voldborg til Kendte.dk.
Om han får ret vil kun tiden tide.
Kilde: Kendte.dk/Ritzau Fokus