Voldsomt overfald: NBA-stjerne smurt ind i blod

Den 221 centimeter høje Kristaps Porzingis er fanget i en ny sag om problemer.

Her ses Kristaps Porzingis i den hvide trøje i kamp i NBA. Foto: Scanpix
Offentliggjort Sidst opdateret

Han betagede hele basketball-verdenen da han trådte ud på halgulve på tværs af USA. Navnet Kristaps Porzingis blev synonymet med, hvad man troede skulle være fremtidens superstjerne i New York, hvor han spillede for basketholdet New York Knicks.

Tilbage i 2015 tog den 2 meter og 21 centimeter høje lette ligaen med storm, da han spillede sin første minutter, men siden har karrieren langsomt taget en deroute. Et overrevet ledbånd i knæet tilbage den 6. februar 2018 gjorde, at han endnu ikke har spillet et minut på basketballbanen.

Og selvom passet kun viser 23 år, så er der efterhånden flere sager, der hæfter sig ved den unge superstjerne. I marts blev han anklaget for seksuelle overgreb mod en kvinde, der hævdede, at hun var blevet voldtaget af basketballspilleren tilbage i 2018. Den sag bliver netop nu efterforsket af politiet i New York, men selv har stjernen afvist alle anklager.

Men nu er den gal igen.

Blodig hjemmebane

Mens den amerikanske basketball-liga, NBA, går ind i de afgørende faser – så er der en masse spillere, der er blevet slået ud af slutspillet og derfor har sommerferie. Kristaps Porzingis blev i løbet januar-måned tradet til Dallas Mavericks – og da det Texas-baserede holds sæson sluttede, ja så valgte Kristaps Porzingis at tage tilbage til hjemlandet Letland, hvor han ville tilbringe noget tid.

Men nu er der problemer igen for superstjernen. Der er er nemlig kommet en video ud på de social medier, der viser den tårnhøje mand bløde fra hovedet med en gennemflået T-shirt, som skubber en kvinde og råber efter en unavngiven person.

I videoen kan man se, hvordan basketball-spilleren bliver holdt tilbage af en række personer. Ifølge ESPN, så mener Dallas Mavericks, at Kristaps Porzingis blev angrebet af flere russere, inden at natklubbens security-team fik stoppet kampen.

Til det amerikanske medie CBS News har en talsperson for Dallas Mavericks kommenteret hele hændelsen.

– Det er vores forståelse, at Kristaps blev overfaldet og angrebet ude foran natklubben i Letland. Vi vil give en opdatering, når det er muligt at komme med en, lyder det til CBS News.

Powered by Labrador CMS