William og Kates overraskende opkald: Tak!
Prins William og Kate greb telefonen for at takke hospitalsansatte for deres arbejde under coronakrisen.
Ansatte på Queen’s Hospital Burton i Staffordshire og på University Hospital Monklands i Lanarkshire fik sig onsdag et overraskende opkald fra prins William og hertuginde Kate.
Det royale par udtrykkede deres taknemlighed for de ansattes arbejde under coronavirus-udbruddet, der om noget har gjort, at hospitalernes ansatte må arbejde meget hårdt.
Artiklen fortsætter efter videoen
Opkaldene blev modtaget med stor glæde, skriver People.
Stolt af jeres indsats
Selv om prins William og hertuginde Kate – ligesom alle andre – er blevet beordret til at blive hjemme, så sørger de stadig for at passe deres royale pligter så godt som muligt fra hjemmekontoret på Anmer Hal, hvor de residerer under udbruddet med deres tre børn.
Herfra har det royale par flittigt brugt telefonen. Senest var det, da de ringede ansatte på et hospital i England og et hospital i Skotland for at udtrykke deres taknemlighed.
– Vi to vil bare gerne sige, hvor stolte vi er af jer alle, og hvor fantastisk I alle klarer det under de ekstreme omstændigheder. Jeg ved, at I alle anser det som jeres job, men det her er på et andet niveau, og I gør et utroligt stykke arbejde, sagde prins William i opkaldet og fortsatte:
– Hele landet er stolte af jer, så tak for alt I gør og alle de timer i lægger i jeres arbejde.
Hertuginde tilføjede, at det også i denne ekstreme situation var nødvendigt, at de passer på sig selv og hinanden.
Det var en fornøjelse
Naturligt varmede opkaldene hos de ansatte på både Queen’s Hospital Burton i Staffordshire og University Hospital Monklands i Lanarkshire.
Alice Bloxham, der arbejder på et coronavirus-afsnit på Queen’s Hospital Burton, fortalte det royale par om de ændringer, som hun og hendes kolleger var gået igennem ovenpå coronavirus-udbruddet.
– Indtil fornyligt var vores afsnit et akutafsnit for ældre, men nu tager vi os af patienter med Covid-19. Det har været en svær tid for alle patienterne, som vi tager os af, men også for personalet, der arbejder i et meget anderledes miljø. Det var en fornøjelse at tale med hertugen og hertuginden og have mulighed for at forklare nogle af de udfordringer, vi står over for hver dag. Alle på hospitalet er taknemlige for støtten, som de udtrykte ved opkaldet, sagde hun efter opkaldet.