’X Factor’-brødre kan andet end at synge

David og Samuel både springer, løber og synger fantastisk

Udgivet Opdateret

Mens Samuel blev rost til skyerne af dommerne efter sin solooptræden, så stod David ude bagved og lod sig overbevise af værten Sofie Linde om, at han godt kunne prøve at stille op med brormand.

Den særlige episode blev seerne vidne til i ’X Factor’ lørdag aften på TV 2.

Fulde af begejstring

Der skete således en kovending for Sigala-brødrene, da gymnasieleverne fra Holstebro tog imod udfordringen at stille op sammen.

Efter 20 minutters øvelse sprang duoen ind på gulvet, og gav den gas.

Og dommerne kvitterede med fortsat begejstring med begge.

– I står stærkere som en duo, sagde Blachman, og de blev sendt videre i sangkonkurrencen.

– I starten talte vi om at optræde sammen, men det blev ikke til noget, fortsætter Samuel, der blev opfordret af vennerne at melde sig til ’X Factor’-audition.
– I starten talte vi om at optræde sammen, men det blev ikke til noget, fortsætter Samuel, der blev opfordret af vennerne at melde sig til ’X Factor’-audition.

Dygtige atleter

– Det var ret vildt – det havde vi slet ikke regnet med, siger 19-årige Samuel og David, 17, til kendte.dk.

Fyrene synger som en drøm, men ikke nok med det. De sparker også røv som atletik-udøvere.

Samuel er mellemdistanceløber, og er efter flotte resultater i 1500 meter-løb udtaget til U20-landsholdet

190 centimeter høje David er først og fremmest højdespringer, og hans personlige rekord ligger på to meter over stangen, men han er desværre skadet for tiden.

Samuel løber solen sort på atletikbanen i Holstebro.
Samuel løber solen sort på atletikbanen i Holstebro.

Blod på tanden

Hvis ’X Factor’ bliver en succes, så vil brødrene fremtidig lægge mere energi i musikken.

– Jeg har i hvert fald fået mere blod på tanden efter den audition, siger Samuel optimistisk, mens David erklærer sig enig heri.

Powered by Labrador CMS