’X Factor’-deltager drikker sig hønefuld

Henrik Hedelund producerer sine egne tønder humle med såvel høj- som lav alkoholprocent, og skyller det hele ned med gutterne

Udgivet Opdateret

Med ’Ring of Fire’ af Johnny Cash spillede og sang Henrik Hedelund sig videre af et enigt dommerpanel i ’X Factor’ søndag aften.

Bægerklang i festligt lag

Musikken er dog ikke hans eneste fritidssyssel.

Den nordjyske buschauffør sværger nemlig også til bægerklang i festligt lag.

Sammen med ti herrevenner udgør han således en del af et bryggerlaug, der producerer hjemmebrygget øl med alkoholstyrker på mellem fire og ni procent.

Det fortæller han til Kendte.dk.

Et hav af røverhistorier

Øllet nydes en gang om ugen, og selskabeligheden krydres med et hav af røverhistorier.

– Vi har nogle opskrifter og tønder, vi producerer øl i. Der er en helt bestemt rækkefølge, der skal følges i forhold til malt, humle og andre ingredienser, fortæller han om bestræbelserne.

– Så skal det stå i en lang periode. Det plejer at gå godt, men kan også gå galt, så der kun står skum tilbage i tønderne, fortæller den 29-årige amatør-brygger, og understreger, at målet er ren og skær hygge, og at man ikke nødvendigvis behøver at blive hønefuld.

Det sidste handler om mådehold, men det kan nogle gange være svært.

Medfødt handicap

Ved ølbrygningen betyder det ikke noget, men Henrik Hedelund er født med kun tommelfinger og lillefinger på højre hånd, så han har måttet finde en alternativ facon at spille guitar på.

– Der sætter nogle begrænsninger, men ellers går det meget godt, siger singlemanden, der drømmer om en kombineret tilværelse bestående af et almindeligt job og musikalske optrædener i fritiden.

– Det var spændende at stå overfor dommerne, og jeg var da lidt nervøs, siger Henrik Hedelund
– Det var spændende at stå overfor dommerne, og jeg var da lidt nervøs, siger Henrik Hedelund
Powered by Labrador CMS