X Factor: Se hvem der ryger først ud

Det første direkte ’X Factor’-show sendes fredag aften, og bookmakerne har placeret deres odds på vindere og tabere

Udgivet Opdateret

Hos Danske Spil finder man de fleste odds på ’X Factor’, men der er mange andre spiludbydere, der også er med på vognen, selvom vi stadig har til gode at opleve det første direkte program.

I aften går det løs med de direkte programmer.

En af dem vinder

Fælles for spiludbyderne er, at de har Nambahlou og Kristoffer Lundholm som storfavoritter til at vinde sangkonkurrencen, når finalen afvikles 31. marts.

Danske spil giver dem hver odds 4, mens Theodor er lige i hælene på dem med odds 5 dog stærkt forfulgt af Clara og Sigalaz-brødrene med odds 5,5.

Så toppen er tæt, men meget kan nå at ændre sig.

Falder betragteligt

Herefter falder forventningerne til sejr hos de øvrige deltagere betragteligt.

Rosél-duoen må nøjes med odds 15, og Henrik 18.

Bundskraberne hos Danske Spil er Diverse-kvintetten og Rosita, der er sat til odds 22.

Det vil sige, at spiller man på dem, får man pengene 22 gange tilbage, hvis en af dem vinder.

På vippen

Man kan også spille på, hvem der ryger ud.

I aftenens ’X Factor’ stiller 29-årige Rosita som den eneste op med sin egen sang, og Danske Spil mener, hun er favorit til at ryge ud med odds 2,75.

Også Henrik er på vippen til en tidlig exit med odds 3,5.

’X Factor’-deltagerne og deres gruppeledere af klar til første liveprogram, de sendes fra Brøndby fredag aften.
’X Factor’-deltagerne og deres gruppeledere af klar til første liveprogram, de sendes fra Brøndby fredag aften.
Powered by Labrador CMS