Her er de kendtes farvel til Ryskjær: Tak for alle grinene

tirsdag d. 20. december 2016 kl: 9. 31 Af: Ritzau Fokus

Kendte danske skuespillere mindes den nu afdøde revy-komiker Claus Ryskjær på Instagram.

For lidt mere end en uge siden døde revyskuespiller Claus Ryskjær i al stilhed 71 år gammel.

Dødsfaldet er kommet bag på mange danske skuespillere, for hvem Claus Ryskjær har haft en helt speciel betydning.

Ulf Pilgaard: Nervøse Ryskjær var et smukt menneske

Det fremgår af en lang række Instagram-opslag fra danske skuespillere, som tirsdag siger et sidste farvel til den afdøde komiker.

Blandt dem, der mindes Claus Ryskjær, er komiker Andreas Bo, som selv har haft den ære at møde revy-stjernen fire gange.

– Jeg har beundret ham så længe, jeg har været bevidst om komik. Altid haft en svaghed for de komikere, som havde alvoren og melankolien med i tasken, skriver Andreas Bo og tilføjer:

– Nu lader jeg mig forstå, at han ikke er mere. Hvis jeg et kort øjeblik må ophøje mig selv til kollega og ellers “bare” tilskuer, så tak, Rysse! Æret være dit virke og minde.

Også skuespillerne Carsten Bjørnlund og Rasmus Bjerg siger farvel til Claus Ryskjær på Instagram:

– Hvil i fred. Tak for alle grinene i min barndom, skriver “Arvingerne”-stjernen Carsten Bjørnlund.

– Tak for galskaben, lyder det kort i Rasmus Bjergs opslag.

Også den helt unge generation af danske skuespillere er berørte af Claus Ryskjærs bortgang. Heriblandt skuespillerinden Mathilde Norholt.

– Søde, dygtige Rysse. Tak for dig. Godspeed, skriver skuespillerinden.

Se Instragram-opslagene her:

Søde, dygtige Rysse. Tak for dig. Godspeed. 🙏🏼

A photo posted by Mathilde Norholt (@mathildenorholt) on


Hvil i fred. Tak for alle grinene i min barndom.

A photo posted by Carsten Bjørnlund (@aka_the_duke) on


Tak for galskaben …RIP..🔴…

A photo posted by Rasmus Bjerg (@bjergrasmus) on


Teateranmelder fremhæver afdøde Ryskjærs afdæmpede komik

Jeg har beundret ham så længe jeg har været bevidst om komik. Altid haft en svaghed for de komikere, som havde alvoren og melankolien med i tasken. Mødt ham 4 gange hvor jeg fik gavmild ros og udtrykte min respekt. Nu lader jeg mig forstå, at han ikke er mere. Hvis jeg et kort øjeblik må ophøje mig selv til kollega, og ellers "bare" tilskuer – så, tak Rysse! Æret være dit virke og minde🙏

A photo posted by Andreas Bo (@andreasbo1) on


/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu