Kesha takker Lady Gaga efter Oscar-optræden

mandag d. 29. februar 2016 kl: 13. 00 Af: Ritzau Fokus

Lady Gaga leverede et budskab om seksuelle overfald til dette års Oscar-show, og det fik straks retsags-aktuelle Kesha til tasterne.

Kesha hylder Lady Gaga og Joe Biden efter deres optræden til dette års Oscar-show. Arkivfoto.

Kesha hylder Lady Gaga og Joe Biden efter deres optræden til dette års Oscar-show. Arkivfoto. Foto: John Shearer/JOHN SHEARER/INVISION/AP

Lady Gaga sang om overfald ved Oscar-uddelingen

Sangerinden Kesha, der står bag numre som “Tik Tok” og “Die Young”, hylder sin kollega Lady Gaga og den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, efter deres optræden til dette års Oscar-show.

Men sin sang “Til It Happens To You” satte Lady Gaga under Oscar-uddelingen nemlig fokus på seksuelle overfald, og det fik straks Kesha til tasterne.

– Tak, Lady Gaga og VP (vicepræsident red.) Joe Biden for at skabe opmærksomhed omkring seksuelle overfald til Oscar-showet.

EGOT: En eksklusiv klub for anmelderdarlings

– Det ramte mit hjerte meget nært af åbenlyse årsager, skriver sangerinden på sin Twitter-profil.

Den farverige sangerinde er i øjeblikket involveret i en retssag mod sin producer, Dr. Luke, som hun anklager for voldtægt og overfald.

Forud for Lady Gagas følelsesladede optræden introducerede den amerikanske vicepræsident hendes sang med en opfordring om at ende alle seksuelle overgreb på amerikanske colleges.

Ville tænke på Kesha

Lady Gagas “Til It Happens To You” er med i dokumentarfilmen “The Hunting Ground”, som handler om netop seksuelle overgreb, der angiveligt skulle have fundet sted på amerikanske colleges.

Det er ikke første gang, at Lady Gaga har udtrykt sin støtte til Kesha i den aktuelle sag. Allerede inden nattens Oscar-show skrev “Poker Face”-sangerinden på sin Twitter-profil, at hun ville tænke på Kesha under showet.

Mystik om kendt models død: Lady Gaga trækker i land

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu