Kill Bill-stjerne i bitter strid med ekskæresten

tirsdag d. 17. januar 2017 kl: 20. 41 Af: Ritzau Fokus
Actress Uma Thurman poses before the gala dinner for the launching of the Pirelli Calendar 2017 in Saint-Denis, Uma Thurman
Uma Thurman ligger i bitter strid om forældresamvær. Foto: Charles Platiau

Hollywood-skuespilleren Uma Thurman er endt i et bittert opgør om forældremyndigheden over sin yngste datter.

I de actionfyldte Kill Bill-film samlede skuespillerinden Uma Thurman samuraisværdet op for at hævne sig på de mennesker, som hun mente, havde slået hendes lille datter ihjel.

I virkelighedens verden kæmper den blonde superstjerne nu en meget vigtig kamp om forældremyndigheden over sin datter, den fireårige Luna Thurman-Busson, som hun har med den franskfødte bankmand Arpad Busson. Det skriver The Telegraph.

Far vil se sin datter

Arpad Busson, der til daglig bor i London, er nemlig gået rettens vej for at få mere tid med sin datter.

Cannes-chef åbner for von Trier i hovedkonkurrence

Hans advokat, Peter Bronstein, påstår ifølge The Telegraph, at Pulp Fiction-stjernen er “alvorligt psykisk syg”.

Avisen skriver endvidere, at det kom frem i retten, at kampen om deres datter har taget hårdt på Hollywood-skuespillerinden, og at hun har taget medicin mod depression, angst og søvnmangel.

Bryllup blev aflyst

Uma Thurman og Arpad Busson begyndte at date i 2007. Året efter friede han til hende, men parret aflyste brylluppet. I 2012 fandt de sammen igen, og Uma Thurman fødte deres fælles barn, Luna.

To år efter slog de op for alvor og har siden kæmpet om retten til forældremyndigheden over deres datter.

Nu bliver Hollywood-producent stævnet af delstaten New York

Den lille Luna har to ældre søskende på sin mors side, Maya Thurman-Hawke og Levon Roan Thurman-Hawke på henholdsvis 18 og 15 år, som Uma Thurman har med skuespilleren Ethan Hawke. Skuespillerparret var gift fra 1998 frem til 2005.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu