Klaus Riskær skal være far – for sjette gang

onsdag d. 14. marts 2018 kl: 13. 00 Af: Elo Christoffersen
Klaus Riskær Pedersen skal være far for sjette gang
Nu skal Klaus Riskær Pedersen være far for sjette gang. Foto: Ida Marie Odgaard/Scanpix (Arkivfoto)

Erhvervsmanden skal nu være far for sjette gang.

62-årige Klaus Riskær Pedersen skal være far for sjette gang.

Det oplyser han i et opslag på Facebook:

Anna Pia Lykke Ring og jeg har besluttet at få et barn sammen. Det gik så lidt hurtigere end man kunne håbe på, men træning gør jo mester som man siger, skriver Klaus Riskær Pedersen.

Han er kæreste med Anna Pia Lykke Ring, der er 27 år.

Klaus Riskær Pedersen skriver videre, at han godt kan være bekendt at blive far igen – trods alderen:

Her er årets nye danske par

Jeg nærmer mig jo hastigt det tidspunkt hvor jeg må konfrontere spørgsmålet om jeg kan være bekendt at lave små babyer, og selv om Picasso og Charlie Chaplin vist lavede børn til de var i slut 80’erne, så synes jeg at der bør være en teknisk mulighed for at at de kan vokse op i omgang deres biologiske far, skriver erhvervsmanden.



Klaus Riskær Pedersen fortæller endvidere, at han har kendt Anna Pia Lykke Ring siden sommeren 2017.

I starten af oktober bekræftede Riskær Pedersen forholdet over for Kendte.dk, men havde derudover ikke yderligere kommentarer.

Er lige nu far til fem

Klaus Riskær Pedersen har fem børn – fire sønner og en datter. Han har været gift to gange. Børnene har han sammen med tre forskellige kvinder.

I følge Se og Hør blev han den 25. juni farfar, da Riskærs ældste søn Frederik og svigerdatteren Jill blev forældre til Cornelius.

Klaus Riskær Pedersen blev senest far i 2014. Barnet fik han sammen med den dengang 29-årige Laura Petersen.

Klaus Riskær Pedersen havde allerede, da hun blev gravid, fortalt at de ikke længere var kærester. Men at han påtog sig faderrollen for barnet.

Erhvervsmanden har senest – i 2016 – investeret i i en virksomhed i Uruguay, der skal dyrke cannabis til medicinsk brug. Her skød han penge ind sammen med seks andre partnere.

Blå bog

Klaus Riskær Pedersen

* Født 24. april 1955

* Student fra Holte Gymnasium 1975

* Udgav som 16-årig bogen “De unges kig ind i finansverdenen” i 1971

* Har læst på handelshøjskolen og stod i 1978 bag finanstidsskriftet Børsinformation med aktieanalyser.

* Stod i 1979 bag oprettelsen af investeringsselskabet Krepco, der i 1986 overtog det børsnoterede Accumulator Invest, som gik konkurs i 1992.

* Har også stået bag en række andre investeringsselskaber og venturekapitalfonde, en ostehandel, Kanal 2, De Bergske Blade, databasesøgemaskiner og internetudbyderen Cybercity, som sælges i 2000 for en halv milliard kroner.

* Har i de senere år været med til at etablere firmaet CopyGene, som tilbyder at opbevare stamceller fra navlestrenge, samt Iværksætterfabrikken, et slags kontorhotel for iværksættere.

* Har også været involveret i Hjemmehjælpen ApS og Tracktesting.com, som giver kunstnere og pladeselskaber mulighed for at teste ny musik hos publikum.

* Medlem af Europa-Parlamentet 1989-1994. Først for Venstre, men efter ekskludering fra partiet i 1993 som løsgænger.

* Dømt i flere straffesager, senest i 2008, da han ved Østre Landsret blev idømt seks års fængsel for bedrageri og mandatsvig for 210 millioner kroner.

* Begyndte sin afsoning 8. oktober samme år. Kort tid efter udgav han en bog – “Ankomsten” – om sin først tid som indsat.

* I september 2012 blev dommen suppleret med yderligere halvandet års fængsel i en anden sag i Østre Landsret. Prøveløsladt 30. september 2013.

* Dagen efter løsladelsen tabte Riskær en sag i Sø- og Handelsretten, hvor han havde stævnet flere selskaber og enkeltpersoner, fordi han følte sig snydt i forbindelse med videresalget af Cybercity.

* Den driftige, kreative finansmand og levemand er ad flere omgange blevet erklæret personlig konkurs.

* Privat: Har været gift to gange. Han har fire sønner og en datter med tre forskellige kvinder.

Her er Klaus Riskærs nye vilde scoring

* Har desuden været tv-vært på iværksætterprogrammet Hyret eller Fyret på TvDanmark i 2005 og haft en gæsteoptræden på TV3’s Paradise Hotel i 2014.

Kilder: Ritzau, TV2, Information

Del din kommentar

Forsiden lige nu