Knæk Cancer-blomst får massiv opbakning fra danskerne

søndag d. 29. oktober 2017 kl: 15. 00 Af: Elo Christoffersen

Salget af Knæk Cancer-blomsten indbragte over 4,5 millioner kroner.

Også i år støttede Aller Media op om den store Knæk Cancer-kampagne, som sluttede lørdag aften med TV2’s store indsamlingsshow, og som indbragte i alt 147.113.040 kroner.

Aller Media var for femte år i træk eneforhandler af den kendte Knæk Cancer-blomst, som i år var i en ny guldvariant.

Over hele landet har danskerne gennem de seneste uger kunnet købe blomsten i forretninger og kiosker, hvor de også køber deres ugeblade og magasiner.

Populær blomst

Og blomsten er populær.

Til aftenens Knæk Cancer-show kunne Annemette Krakau, Billed-Bladets chefredaktør, således overrække 4.556.702 kroner for salget af Knæk Cancer-blomsten, der er blevet en fast del af den store Knæk Cancer-kampagne.

Knæk Cancer: Så mange penge blev der indsamlet

– Desværre har rigtig mange danskere kræft tæt inde på livet – enten ved selv at være ramt af denne frygtelige sygdom, eller fordi en af deres nærmeste er syg. Heldigvis støtter hele Danmark massivt op omkring Knæk Cancer-kampagnen.

Se billederne fra Knæk Cancer

– I Aller Media er vi glade for, at vi med salget af Knæk Cancer-blomsten kan bidrage til indsatsen og dermed til et bedre liv for mange mennesker i hele landet, siger chefredaktør for Billed-Bladet, Annemette Krakau, i en pressemeddelelse.

– At det er lykkedes at sælge så mange Knæk Cancer-blomster igen i år, skyldes i høj grad, at så mange forretninger og kiosker over hele landet har sagt ja til at deltage. Det er vi meget taknemmelige for.

Del din kommentar

Forsiden lige nu