Knust skuespillerinde mindes afdød forlovet

tirsdag d. 14. juli 2015 kl: 17. 31 Af: Ritzau Fokus
 
Skuespillerinden Lea Michele har fundet kærligheden igen efter sin forlovedes tragiske død.

Skuespillerinden Lea Michele har fundet kærligheden igen efter sin forlovedes tragiske død. Foto: Richard Shotwell/RICHARD SHOTWELL/INVISION/AP

Lea Micheles forlovede, skuespilleren Cory Monteith, døde for to år siden af en overdosis, og skuespillerinden mindes den tragiske årsdag.

Da “Glee”-skuespilleren Cory Monteith blev fundet død efter en overdosis heroin i farlig kombination af alkohol, efterlod det fans, familie og filmverden i chok og sorg.

Seriestjernen blev fundet død på et hotelværelse i den canadiske storby Vancouver, 31 år gammel.

Lea Michele mindes afdød kendiskæreste

Naturligvis var Monteith’ daværende forlovede, hans “Glee”-medspiller Lea Michele, fuldstændig knust over hans alt for tidlige død og har flere gange hjerteskærende hyldet og mindet Monteith.

Mandag den 13. juli var det to år siden, at overdosisen slog Monteith ihjel, og derfor sendte Michele en rørende hilsen af sted på den tragiske årsdag.

– Jeg ved, at du ville have os alle til at grine og smile i dag. Så vi tænker på dig og husker alle grinene og glæderne, vi delte sammen. Jeg vil altid have dig i mit hjerte og elske og savne dig, skriver den 28-årige skuespillerinde efterfulgt af et hjerte på et Instagram-billede af Monteith, der kører i en bil badet i solskær.

Efter Monteith’ død har Michele kæmpet sig tilbage til livet igen og har fundet kærligheden på ny i forholdet med modellen og coachen Matthew Paetz.

– Jeg tror, der kommer et tidspunkt, hvor man kan vælge at lade sig slå ud af sorgen, eller man kan vælge at rejse sig. Og det er det, jeg prøver at gøre. Også fordi jeg ved, at det er det, han ville have ønsket, sagde skuespillerinden i et interview med talkshowdronningen Ellen DeGeneres fem måneder efter Monteith’ død.

Michele har skrevet nummeret “If You Say So” i samarbejde med sangerinden Sia som en hyldest til Monteith.

Hør nummeret her: https://www.youtube.com/watch?v=l2DLr4MoTXU

Denne stjerne smider tøjet derhjemme

Og se Micheles rørende hyldest her: https://instagram.com/p/5FDK4_iD0w/?taken-by=msleamichele

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu