Kom til juletræsfest med Mary og Frank

torsdag d. 26. november 2015 kl: 21. 00 Af: Ritzau Fokus
 
Kronprinsesse Mary skyder julen i gang, når hun er med til at tænde det store juletræ på Københavns Rådhusplads den første søndag i advent.

Kronprinsesse Mary skyder julen i gang, når hun er med til at tænde det store juletræ på Københavns Rådhusplads den første søndag i advent. Foto: FLINDT MOGENS/Polfoto

Når juletræet på Rådhuspladsen i København skal tændes, bliver det med hjælp fra kronprinsesse Mary.

Det er en fast tradition, at juletræet på Rådhuspladsen i København bliver tændt den første søndag i advent hvert år.

Kronprinsesse Mary må træde til: Frederik tvunget til afbud

Og når hyggen i år breder sig for 100. gang bliver det med hele to ganske særlige gæster.

For ud over julemanden, som mange børn ser frem til at møde hvert år, vil også kronprinsesse Mary være til stede søndag, hvor hun får lov til at trykke på knappen, der lyser det 22 meter høje juletræ op.

Før juletræstændingen er der optog gennem byens gader. Optoget starter 13.15 ved rådhuset, og går gennem Strøget mod Nyhavn og tilbage igen. Her vil der være både julemand, nissemor og en masse nissebørn, som juleivrige københavnere kan hilse på.

Julemusik og nisser

Optændingen på Rådhuspladsen sker klokken 16, hvor kronprinsessen sammen med overborgmester Frank Jensen tæller ned fra 10.

– Det er en smuk og hyggelig tradition, at vi har et stort, flot juletræ i København, siger overborgmesteren.

Efter juletræstændingen kan de fremmødte hygge sig med julemusik og hilse på nisserne.

Kronprinsesse Mary i sorg

Traditionen med juletræet på Rådhuspladsen stammer fra 1914, men det er først i år, at træ nummer 100 bliver tændt, fordi der var et enkelt år under Anden Verdenskrig, hvor der ikke blev spredt julestemning med et træ på pladsen.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu