Konen vandt Vild med dans: Nu er det mandens tur

fredag d. 13. juli 2018 kl: 18. 23 Af: Ritzau Fokus

Christina Roslyng vandt "Vild med dans" i 2006. Nu er det Lars Christiansens tur til at træde ind på gulvet.

Den tidligere professionelle håndboldspiller Lars Christiansen kommer på udebane, når han til efteråret træder ind på dansegulvet i “Vild med dans”.

Danmarks mest scorende venstrefløj skal være med i programmet, som hans kone, den tidligere håndboldspiller Christina Roslyng, vandt i 2006.

Den 46-årige medaljevinder, der i dag er håndboldkommentator og foredragsholder, fortæller til TV2, at han har noget at leve op til.

Tak for dansen Adam: Men var han den rette taber?

– Danse, det kan jeg ikke, men jeg vil gerne udfordre det usikre. Det bliver spændende at prøve at udfordre noget, som jeg absolut ikke har nogen hjemmebanefordel og ro i, siger han til tv2.dk og fortsætter:

Vild med dans-værtinde: -Jeg hviler mere i mig selv nu

– Det giver et ualmindeligt stort pres, før jeg starter. Jeg så, hvor meget Christina flyttede sig fra program et til finalen, og det ender nok ikke med, at det bliver det samme udfald for mig, siger han videre til tv-stationen.

Også den tidligere tv-vært og nuværende arkitekt Emil Thorup, skuespillerinden Molly Egelind, skuespilleren Simon Stenspil og eurovisionvinderen Emmelie de Forest er klar til årets “Vild med dans”, som har Christiane Schaumburg-Müller og Sarah Grünewald i spidsen som værtinder.

Del din kommentar

Forsiden lige nu