Kong Christian d. 10.s oldebarn sætter sit “specielle hus” til salg

fredag d. 26. august 2016 kl: 11. 48 Af: Elo Christoffersen

Det er ikke alle i den kongelige familie, der bor på slotte og herregårde rundt om i landet.

Kong Christian d. 10.s oldebarn, Dronning Margrethes grandniece og Kronprins Frederiks og prins Joachims grandkusine, Camilla af Rosenborg, har de seneste 12 år boet – som de fleste andre danskere – i et parcelhuskvarter med plads til børn, madlavning og lektielæsning.

Og nu hvor huset skal sælges, har komtessen og hendes tidligere ægtefælle også selv valgt at stå for salg og fremvisninger.

Camilla af Rosenborg skal giftes: Sådan foregik frieriet

Fredag kom den 240 kvadratmeter store villa i Birkerød nemlig til salg på Boliga Selvsalg.

– Vi har valgt selv at sælge huset, fordi vi føler, at vi kender det bedst. Vi har boet her siden 2004 – og det er et meget specielt hus, siger Camilla af Rosenborg til Boliga Kendte.

Huset er opdelt i flere afdelinger én til erhverv og to til beboelse. Den ene af dem har været lejet ud, men ifølge salgsopstillingen kunne fordelingen også være ideel til familien, der gerne vil bo flere generationer under samme tag – og samtidig have hjemmearbejdsplads.

I alt rummer huset 15 værelser, og derudover får de nye købere også en have med en stor terrasse i komposit med udespa.

Skilsmisse er årsag til salget

Villaen på Bistrupvej er sat til salg fordi Camilla af Rosenborg og hendes mand gennem 21 år, Mikael Rosanes, har valgt at gå hver til sit.

Har du råd? Margrethes grandniece sender villa på markedet igen

– Vi sælger huset, fordi vi skal skilles, men der er intet hastværk. Vi bor her stadig begge to, mens vi leder efter noget andet. Jeg vil gerne blive her i de grønne områder, og Mikael vil gerne finde en husbåd, fortæller Camilla af Rosenborg.

Hun håber på at finde en andelsbolig i Lyngby-Taarbæk, mens Mikael Rosanes har sat jagten ind efter en husbåd med kajplads i København.

Del din kommentar

Forsiden lige nu