Majestæten tog imod de nye jagerfly

tirsdag d. 14. november 2017 kl: 10. 16 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Mens danskerne fortsat er lidt ubeslutsomme omkring nye jagerfly, så har Norges kong Harald netop taget imod tre helt nye F-35'ere, som vor nabo mod nord har bestilt 52 eksemplarer af.

De første F-35 jagerfly er landet på norsk jord – og det skete under overværelse af selveste kong Harald.

For mens de danske politikere tilsyneladende bliver ved med at nøle omkring en gældende beslutning udi F-16-flyenes afløser, så har Norge haft anderledes fart på.

Vor nabo mod nord har således besluttet at købe 52 kampfly af typen F-35. Den samme, som vi formentlig køber herhjemme.

HOVSA! Kong Harald blev erklæret død ved en fejl

En milliard kroner stykket

Investeringen er på hele 71,5 milliarder i norske 2017-kroner – svarende til 56 milliarder danske kroner.

Det skriver det norske kongehus på deres hjemmeside.

I den pris er også inkluderet udgifter til tilhørende våben, træning, simulation og øvrigt udstyr.

Forleden var kong Harald på plads på Flyvestation Ørland, hvor de første tre eksemplarer af de imponerende flyvende objekter ankom.

Fløjet direkte fra USA

Flyene blev fløjet direkte fra Lockheed Martins fabrikker i USA – og blev først officielt overdraget til Norge, da F-35-flyene ramte norsk jord.

Kong Harald benyttede jagerfly-besøget til at tage en snak med de F-35-piloter, som håndterede flyene på flyvestationen.

Faktisk modtog Norge allerede de første fly for to år siden – men disse bruges til træning ved flyvebasen Luke i Arizona.

Fra 2018 får Norge leveret seks flyv hvert år – og samtlige fly vil være afleveret i 2025.

Man kan læse mere om flyet her.

Del din kommentar

Forsiden lige nu