Annonce
Eks-konge alvorligt syg: Har kronisk leukæmi
Annonce
Rumæniens tidligere kong Michael har leukæmi og trækker sig fra det offentlige liv
Rumæniens kongefamilie siger ifølge Daily Mail til AP, at den tidligere kong Michael har leukæmi og vil trække sig fra offentligheden. Hans ansvarsområder vil blive givet videre til hans ældste datter, prinsesse Margaret.
En talsmand fra kongehuset siger, at den 94-årige tidligere konge er ved at komme sig over en operation. Den tidligere monark har “kronisk leukæmi” og en form for hudkræft.
Annonce
Michael var konge fra 1927 til 1930 og igen fra 1940 til 1947, hvor kommunisterne tvang ham til at abdicere.
Han levede i eksil i Schweiz og England indtil 1997 – hvor han blandt andet arbejdede på en hønsefarm og som kommerciel pilot.
I de senere år har kong Michael påtaget sig nogle ceremonielle opgaver. Disse opgaver påtager prinsesse Margaret sig nu.