Kongehuset deler videoer af familiens sommerminder

torsdag d. 12. juli 2018 kl: 16. 30 Af: Ritzau Fokus

På Instagram har det danske kongehus delt de første levende billeder af kongefamilien. Der er også delt klip af dronning Margrethe som spæd.

I anledning af sommeren har det danske kongehus delt en række videoklip på det sociale medie Instagram.

Blandt andet har det danske kongehus delt de første levende billeder af den danske kongefamilie, som stammer fra slutningen af 1800-tallet.

– Her var det en tilbagevendende tradition, at kong Christian IX og dronning Louise samlede børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg Slot til de såkaldte “Fredensborgdage”, skriver kongehuset om videosekvensen, hvor familien cykler rundt på Fredensborg Slot.

Henriks smalfilm

Kongehuset har også delt et klip fra prins Henriks smalfilmsoptagelser af dronning Margrethe med en lille kronprins Frederik i hånden fra en sommer på Gråsten Slot, hvor dronning Margrethes mor, dronning Ingrid, årligt samlede børn, svigerbørn og børnebørn.

Tilbage til 1940

Kongehuset har ligeledes delt en video fra sommeren 1940, hvor dronning Margrethes farfar, kong Christian X, rider gennem Københavns gader på hesten Rolf.

Efterfølgende ses kongen med familien på Amalienborg, hvor dronning Margrethe, der på daværende tidspunkt var nogle måneder gammel og bar titlen som prinsesse, vises frem.

Se videoerne her:

De første levende billeder af den danske kongefamilie:

De første levende billeder af den danske kongelige familie er fra disse sommerdage i slutningen af 1800-tallet. Her var det en tilbagevendende tradition, at Kong Christian 9. og Dronning Louise samlede deres børn, svigerbørn og børnebørn på Fredensborg Slot til de såkaldte ”Fredensborgdage”. Kongeparrets familie var på dette tidspunkt allerede en stor forsamling, der blandt andet havde forgrenet sig til fyrstehusene i Rusland, Storbritannien og Grækenland. Derfor er Kongen og Dronningen senere blevet kaldt Europas svigerforældre. Her ses den unge generation på cykler i Indre Slotsgaard på Fredensborg Slot. I denne uge bringes der sommervideoer fra H.M. Dronningens Håndbibliotek på Kongehusets Instagram. 🎥 H.M. Dronningens Håndbibliotek ©️

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on


Sommer på Gråsten:

I denne uge bringes der sommervideoer fra H.M. Dronningens Håndbibliotek på Kongehusets Instagram. Her ses Prins Henriks smalfilmsoptagelser fra Gråsten Slot, hvor Dronning Ingrid årligt samlede sine børn, svigerbørn og børnebørn. Kong Frederik 9. og Dronning Ingrid overtog i 1935 brugsretten til Gråsten Slot. Siden har slottet fungeret som sommerbolig for den kongelige familie. I sin levetid satte Dronning Ingrid sit særlige præg på Slotshaven, som her ses i fuldt flor. 🎥 H.M. Dronningens Håndbibliotek ©️

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on


"Eventyrdronningen" Margrethe på slap line i hylende morsom video Se dem her: Sjældne optagelser fra dansk kronprinsebryllup

Kongen rider gennem Københavns gader i 1940:

Kong Christian 10. rider gennem Københavns gader på hesten Rolf. Videoen er fra sommeren 1940, hvor Kongens daglige rideture var et samlingspunkt for mange under besættelsen. Efterfølgende ses Kongen med sin familie på Amalienborg, hvor familiens yngste medlem, Prinsesse Margrethe, bliver vist frem. 🎥 H.M. Dronningens Håndbibliotek ©️

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on


Del din kommentar

Forsiden lige nu