Kongehuset i chok: Dronningens læge dræbt

mandag d. 20. august 2018 kl: 9. 45 Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

Den engelske dronning Elizabeths læge er blevet dræbt i en trafikulykke ifølge et engelsk medie.

En tragisk nyhed ramte for nyligt det engelske kongehus.

Det er nemlig kommet frem, at den engelske dronning Elizabeths læge er blevet dræbt. Det skriver det engelske medie Hello Magazine.

Ifølge mediet skulle lægen være blevet dræbt i en trafikulykke, mens han cyklede i London-bydelen Holborn.

Det gjorde de bare ikke: Sådan har stjernerne dummet sig foran de kongelige

Lægen var ansat på University College London Hospital’s Royal London Hospital for Integrated Medicine, og her er man chokeret over hans tragiske død.

– Han vil blive meget savnet blandt hans kolleger og patienter. Vores tanker går til hans familie og venner i denne svære tid, siger doktor Gill Gaskin fra hospitalet ifølge Hello Magazine.

Kunne du tænke dig at bo med Dronningen? Så skal du søge dette job

Lægen bekræfter desuden overfor Hello Magazine, at den trafikdræbte læge, var læge for den engelske dronning Elizabeth.

Det engelske kongehus har endnu ikke reageret på nyheden ifølge Hello Magazine.

Del din kommentar

Forsiden lige nu