Kongehusets yngste prinsesse fejres med nyt portræt

onsdag d. 24. januar 2018 kl: 10. 03 Af: Ritzau Fokus og Jesper Werge, jw@kendte.dk

Prins Joachim og prinsesse Maries yngste barn, prinsesse Athena, fylder onsdag seks år. Og i vanlig stil har kongehuset netop offentliggjort et nyt officielt portrætfoto.

Som den yngste prinsesse i kongehuset kan prinsesse Athena kippe med flaget og fejre sin seksårs fødselsdag onsdag den 24. januar.

Det har Kendte.dk naturligvis omtalt fra tidlig morgenstund – men nu har kongehuset offentliggjort et nyt officielt billede af Athena.

Den kønne prinsesse fejres med nyt portrætfoto.

Og det er helt tydeligt, at prinsessen udseendemæssigt især slægter sin mor – prinsesse Marie – på.

Du kan selv se billedet over artiklen – eller direkte på kongehusets egen hjemmeside.

Se de søde billeder: Danske prinser og prinsessers første skoledag

Går på samme skole som broderen

I august begyndte prins Joachim og prinsesse Maries yngste barn som bare femårig i 0. klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup.

Det er den samme skole, som hendes otteårige storebror, prins Henrik, går på.

Det var dog ikke uden problemer, at prins Joachim og prinsesse Marie fik den generte prinsesse med ud på trappen, da hun skulle møde pressen før sin første skoledag.

Først gemte den femårige prinsesse sig indenfor, herefter bag en søjle, som hun ikke ville give slip på.

Et fast greb i moders hånd

Da hun efter et par forsøg kom ud at stå på trappen sammen med sine forældre, var det med et fast greb om sin mor.

Prinsessen fik dog sagt, at hun glædede sig til at starte i skole.

Prinsesse Athena blev døbt i Møgeltønder Kirke i maj 2012, hvor hun fik det fulde navn Athena Marguerite Françoise Marie.

Hun fik navnet Marguerite efter sin farmor, dronning Margrethe, Françoise efter sin mormor samt Marie efter sin mor.

Er rykket fra land til by

Dengang boede familien på Schackenborg Slot i Sønderjylland.

Men i 2014 besluttede prins Joachim og prinsesse Marie at sælge Schackenborg.

Kongeligt velkommen til Legolands sæson nummer 50

I stedet rykkede toårige prinsesse Athena og familien til Klampenborg nord for København.

Prinsesse Athena er nummer ti i arvefølgen og følger efter sine to halvsøskende, prins Nikolai og prins Felix, samt sin storebror, prins Henrik.

Del din kommentar

Forsiden lige nu