Kongelig chef skred: Nu er afløseren fundet

fredag d. 20. april 2018 kl: 10. 17 Af: Ritzau Fokus

Kasper Bech Holten skal lede en kulturlivets tungeste institutioner - Det Kongelige Teater.

Kasper Bech Holten, 45 år, bliver ny teaterchef på Det Kongelige Teater, oplyser Det Kongelige Teater på et pressemøde fredag.

Kongeligt friluftsteater vender tilbage

Han erstatter Morten Hesseldahl, der har forladt Det Kongelige Teater til fordel for en stilling som direktør for forlaget Gyldendal.

Holten er netop hjemvendt fra en højprofileret stilling som leder af Royal Opera House i Covent Garden i London.

Han har også tidligere været operachef på Det Kongelige Teater 2000-2011.

Om begrundelsen for at vælge Kasper Holten, siger bestyrelsesformanden, Lisbeth Knudsen:

– Kasper har en kæmpe passion for Det Kongelige Teater. Han har en meget stor passion for, at nationalscenen og Det Kongelige Teater skal spille en stor rolle i dansk kulturliv.

– Han har nogle kommunikationsevner, som i den grad kan bringe entusiasme og begejstring både internt og eksternt omkring Det Kongelige Teater. Det er rigtig vigtigt i en tid, hvor det at få opmærksomhed og få fortalt den historie, som Det Kongelige Teater gerne vil fortælle, er rigtig vigtigt, lyder det på et pressemøde.

Kasper Bech Holten tiltræder 1. september. Indtil da vil Henrik Sten Petersen fungere som konstitueret teaterchef.

Kasper Bech Holten – blå bog:

Navn: Kasper Bech Holten

Alder: 45 år

Fødested: København

Søn af: cand.polit. Henning Holten og cand.polit. Bodil Nyboe Andersen.

Uddannelse: Studier i litteraturvidenskab og teatervidenskab ved Aarhus Universitet.

Nationalitet: Dansk

Karriere: Har en lang karriere som instruktør på scener i ind- og udland – både inden for opera og andre typer af teatre. Senest har han været chef for Royal Opera house i Covent Garden i London.

Civilstand: Samlevende med Signe Fabricius

Teater afviser at opføre De Sataniske Vers

Bopæl: København

Kilder: Kraks Blå Bog

Del din kommentar

Forsiden lige nu