“Kongelig” skuespiller fanget i drukskandale: Her er hans elendige undskyldning

onsdag d. 1. august 2018 kl: 9. 23 Af: Nicklas Skyum Clausen

Skuespilleren Jonathan Rhys Meyers har endnu engang blameret sig i forbindelse med en drukepisode

Skuespilleren Jonathan Rhys Meyers, der har høstet store roser for sin rolle som den britiske konge Henrik den 8. i serien The Tudors har nu formået at få sig selv i rampelyset af den helt forkerte årsag.

Rhys Meyers blev i sidste uge tilbageholdt af politiet i lufthavnen i Los Angeles, skriver Daily Mirror. Forinden havde en tydeligt fuld Jonathan Rhys Meyers skabt sig på et fly, hvor han både havde røget e-cigaret og skændtes med sin kone.

Jonathan Rhys Meyers har tidligere haft problemer med alkohol, og han anerkender også, at han aldrig skulle have rørt den første drink, han fik på flyet:

– Efter at have været ædru i otte måneder tænkte jeg, at jeg godt kunne tage et par drinks på flyet, siger han til Daily Mirror.

Men det kunne skuespilleren tydeligvis ikke, og han er også fuld af skam over optrinnet, siger han:

– Jeg har svigtet mig selv ved at falde i igen, og det er mit eget ansvar. Jeg kan ikke skyde skylden på andre, siger han til Daily Mirror.

Rhys Meyers: -Er ikke alkoholiker, har bare et problem med alkohol

Skuespilleren fortæller, at han efter det pinlige optrin er begyndt at gå i behandling for sit problem igen, og han får behandling for sit alkoholproblem.

Men han er altså ikke alkoholiker, fortæller han til Daily Mirror. Han har bare et problem med alkohol, siger han:

– Jeg er ikke alkoholiker. Jeg er allergisk til alkohol, og det slår ud, hver gang jeg drikker. Men når jeg holder op med at drikke, tænker jeg slet ikke på alkohol, siger Jonathan Rhys Meyers til avisen.

Det er tredje gang, Jonathan Rhys Meyers kommer i problemer i en lufthavn. I 2007 i Dublin og i 2011 i Paris måtte politiet også arrestere skuespilleren, der havde fået for meget at drikke.

Del din kommentar

Forsiden lige nu