Indlagt med særlig sygdom

Den brasilianske fodboldlegende fik i september fjernet en svulst i tyktarmen og har siden fået kemoterapi

Den brasilianske fodboldlegende Pelé har de seneste år været plaget af flere helbredsproblemer. Blandt andet har en hofteoperation efterladt ham med gangbesvær. (Arkivfoto)
Den brasilianske fodboldlegende Pelé har de seneste år været plaget af flere helbredsproblemer. Blandt andet har en hofteoperation efterladt ham med gangbesvær. (Arkivfoto)
Offentliggjort Sidst opdateret

Den brasilianske fodboldlegende Pelé skal blive på hospitalet længere end planlagt, efter at han 13. februar blev genindlagt i forbindelse med sin kræftbehandling.

Det oplyser Albert Einstein-hospitalet i São Paulo.

Årsagen er, at 81-årige Pelé har fået en urinvejsinfektion.

Fodboldlegenden fik i september fjernet en svulst i tyktarmen.

Siden er han blevet behandlet med kemoterapi, og det var også derfor, at han i februar igen blev indlagt igen.

En af de største

- Men i løbet af hans ophold har rutineundersøgelser vist tilstedeværelsen af en urinvejsinfektion. Den kendsgerning forlænger hans ophold som patient på hospitalet, lyder det i en udtalelse fra klinikken i São Paulo.

- Hans kliniske tilstand er stabil, og han bliver formentlig udskrevet i løbet af de kommende dage.

Pelé bliver i vidt omfang anset for at være en af de største fodboldspillere gennem tiderne.

De seneste år har den tidligere stjerneangriber for Santos og det brasilianske landshold dog haft flere helbredsproblemer.

Han er blandt andet blevet opereret for en dårlig hofte, hvilket har efterladt ham med kroniske smerter og gangbesvær.

BLÅ BOG: Pelé

Edson Arantes do Nascimento - født 23. oktober 1940 - bedre kendt som Pelé, er en tidligere professionel fodboldspiller fra Brasilien.

Af mange er han anset som alletiders bedste fodboldspiller. Desuden er han den næstmest scorende spiller i fodbold nogensinde med 1281 mål i 1256 kampe (kun overgået af Arthur Friedenreich).

Han var brasiliansk sportsminister fra 1993-1998 og blev i 2005 udnævnt som H.C. Andersen-ambassadør af H.C. Andersen 2005 Fonden.

Som 15-årig skrev Pelé under på sin første kontrakt med Santos FC, hvor han i øvrigt spillede de næste 17 år og sikrede klubben adskillige titler.

Han var bare 16 år, da han debuterede for det brasilianske landshold i 1957. Ved VM i fodbold i 1958, scorede han både i semifinalen og finalen, hvor Brasilien, ikke overraskende, vandt. Hans far var selv en god fodboldspiller, men han blev stoppet af en skade.

Han var med til at vinde VM tre gange (1958, 1962 og 1970), den ene af kun to spillere nogensinde med tre VM-titler. (Den anden er Mário Zagallo). Han stoppede sin karriere i 1977.

I dag regnes han stadig som en af de største fodboldlegender nogensinde.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS