Kræftsyg stjerne i rørende hyldest til mor

mandag d. 15. august 2016 kl: 15. 00 Af: Ritzau Fokus
I marts fik skuespillerinden Shannen Doherty konstateret brystkræft, og siden da har hun delt sin kamp mod kræften på de sociale medier.
I marts fik skuespillerinden Shannen Doherty konstateret brystkræft, og siden da har hun delt sin kamp mod kræften på de sociale medier. Foto: American Foto Featues/colourpress.com/COLOURPRESS.COM

Den kræftramte skuespillerinde Shannen Doherty takker sin mor for hendes hjælp og støtte i løbet af skuespillerindens hårde sygdomsforløb.

Da den amerikanske skuespillerinde Shannen Doherty tidligere i år blev diagnosticeret med brystkræft, tog stjernen beskeden med oprejst pande og forsøgte ihærdigt at holde humøret oppe.

Beverly Hills-stjerne deler billede inden kemo

Siden da er “Beverly Hills”-stjernen startet i kemoterapi, og det har haft flere konsekvenser for den 45-årige skuespillerinde, som valgte at barbere alt sit hår på hovedet.

Under Shannen Dohertys sygdomsforløb har hendes mor ikke veget fra hendes side, og derfor har skuespillerinden nu valgt at sende en hyldest til sin forælder på det sociale medie Instagram. Her kan man på skuespillerindens profil se et billede af den tidligere “Brenda Walsh”-karakter, der ligger på sin mors skød og bliver nusset.

– Nogle gange er der ikke noget bedre end en moders kærlighed til at hjælpe en. Tak mor, fordi du altid er der og er så stærk for mig. Jeg elsker dig, skriver Shannen Doherty på Instagram.

Hyldest og ros

Shannen Doherty har dog også selv været genstand for en del hyldest og ros på de sociale medier. Senest har veninden og “Buffy”-skuespilleren Sarah Michelle Gellar vist sin støtte, og på Instagram kalder hun blandt andet Shannen Doherty for sin muse.

Eksmanager: Shannen Doherty er ikke for syg af kræft

– Min mandagsmuse er min modige ven Shannen Doherty. Jeg har altid sagt, at hun er en af de mest loyale venner, jeg nogensinde har kendt. Mens hun står midt i sit livs hårdeste rejse, deler hun det med venner, som hun aldrig har mødt i håb om at hjælpe andre, der går igennem det samme, skriver Sarah Michelle Gellar til billedet på Instagram.

Se Sarah Michelle Gellars billede her:

My #mondaymuse (and really every day #muse) is my brave friend @theshando. I've always said she is one of the most loyal friends I've ever known, and now while she is facing the toughest journey of her life, she is sharing it with friends she has never met in the hopes of helping other people who are going through the same struggle. That's a true friend #FuckCancer

A photo posted by Sarah Michelle (@sarahmgellar) on

Se Shannen Dohertys opslag her:

Sometimes there's nothing like a mothers love to help get you thru. Thank you mom for always being there and being so strong for me. I love you. #mamarosa #cancersucks #fightlikeagirl

A photo posted by ShannenDoherty (@theshando) on

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu