Brügger anede det ikke

Holdet bag Den Sorte Svane anede ikke, at deres muldvarp netop var blevet dømt

Offentliggjort Sidst opdateret

OPDATERING: Mads Brügger har efterfølgende trukket sine udtalelser tilbage. Han mener nu, at Amira Smajic godt kunne bruges som muldvarp - på trods af dommen. Han beklager på de sociale medier, at han har spredt forvirring.

Journalisten og dokumentaristen Mads Brügger kommer nu med noget af en vild afsløring: Hverken han eller TV2-holdet anede, at deres muldvarp i Den Sorte Svane netop var blevet dømt for grov skødesløshed i sit job som erhvervsjurist.

Dommen faldt angiveligt kun en måned før, at TV2 tændte for kameraerne til den lange dokumentarserie.

Mads Brügger ville formentligt ikke have brugt TV2's muldvarp, hvis han havde kendt til dommen.

Ikke brugt hende

Mads Brügger siger til Ekstra Bladet, at han umiddelbart ikke ville have brugt Amira Smajic, hvis han havde kendt til dommen.

- Det er jo meget, meget hypotetisk, men umiddelbart tænker jeg da nej. Det indikerer jo, at hun har været aktiv kriminel indtil for ganske nylig, men for at kunne svare på det skal jeg jo kende sagen i detaljer, hvornår det er foregået og så videre, og så godt klædt på er jeg jo ikke. Men jeg synes også, du skal tale med TV 2 om det, siger Mads Brügger til Ekstra Bladet.

Amira Smajic har en blakket fortid - og nu også en blakket nutid.

Skødesløst

Amira Smajic blev dømt for at have udvist 'grov skødesløshed' i forbindelse med sit job som erhvervsjurist i i Advokatfirmaet Smajic.

Advokaten fik adgang til to ringbind med politiets efterforskningsmateriale. De blev senere fundet, da betjente lavede en ransagning i en helt anden sag, hvor andre personer havde fast ophold.

Amira Smajic fik en dom på 10 dagbøder a 1.000 kroner.

Powered by Labrador CMS