Jon fra Popstars havnet i voldssag
I september sidste år var Jon Nørgaard på bar i Viborg
Annonce
Jon Nørgaard, der i 2002 vandt tv-talentkonkurrencen "Popstars", er tiltalt for simpel vold.
Det bekræfter han over for Ekstra Bladet. Han nægter sig skyldig og siger til avisen, at han handlede i nødværge.
Ifølge Ekstra Bladet tog sagen sin start 16. september sidste år, hvor sangeren var på en bar eller café i den centrale del af Viborg.
Annonce
Brud ved øjet
Her endte han i håndgemæng med en anden mand, der også er tiltalt i sagen. Også han er tiltalt for vold.
Ekstra Bladet har talt med den anden tiltaltes advokat, der siger, at også hans klient nægter sig skyldig.
Sagen skal behandles i Retten i Viborg 7. juni 2024.
Ifølge Ekstra Bladet lyder det i anklageskriftet, at Jon Nørgaard slog den anden mand i ansigtet. Manden fik blandt andet et brud i øjenhulen.