Annonce
Snydt af svindlere
Internet-svindlere har nappet et større beløb fra Uffe Elbæk
Annonce
Den tidligere politiske leder af Alternativet, Uffe Elbæk, er blevet snydt for 7000 kroner af svindlere.
Det skriver Ekstra Bladet.
Elbæk modtog en falsk mail fra svindlere, der udgav sig for at være fra Punktum.dk.
Annonce
Han overførte 125 kroner, som han fik at vide, at han skyldte for sin hjemmeside.
I stedet blev der hævet 7000 kroner. Pengene blev overført til Indonesien.
Elbæk advarer nu andre om at være ekstra opmærksomme på svindel, da han selv føler sig flov over at være blevet snydt, skriver Ekstra Bladet.
Ifølge Det Kriminalpræventive Råd blev 189.000 danskere udsat for digital svindel i 2023.