Dennis Knudsen risikerer fængsel

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale mod den 60-årige kendisfrisør Dennis Knudsen

Offentliggjort Sidst opdateret

Kendisfrisøren Dennis Knudsen er blevet tiltalt for blandt andet vanvidskørsel for en hændelse på Aarhus Havn i sommer.

Det fremgår af et anklageskrift, som Ritzau har fået aktindsigt i.

Ifølge Ekstra Bladet vil anklagemyndigheden kræve en fængselsdom.

-Brutalt og farligt

Anklagemyndigheden mener, at Dennis Knudsen har gjort sig skyldig i legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter, da han påkørte en ansat ved færgelejet flere gange.

Dennis Knudsen er godt og grundig 'muggen' over, at han ikke var inviteret med til forpremiere sammen med Margrethe.

I anklageskriftet er det beskrevet, at han 28. juli om aftenen kørte mod den ansatte i sin Audi med høj fart.

Påkørt flere gange

Med kort afstand til den ansatte bremsede han og påkørte vedkommende med lav fart. Ifølge tiltalen gassede han herefter op adskillige gange og påkørte vedkommende igen.

Den 60-årige frisør er også tiltalt for hærværk, idet han rev bommene af ved færgelejet i Aarhus.

Powered by Labrador CMS