Husker du Kristian fra “Gutterne på kutterne”: Omvæltning i livet

torsdag d. 27. juli 2017 kl: 12. 03 Af: Elo Christoffersen

Kristian fra "Gutterne på kutterne" ser lyst på fremtiden.

30-årige Kristian Nielsen, der er kendt fra TV2-programmet “Gutterne på kutterne”, har fået lidt af en omvæltning på livet.

I hvert fald i forhold til, da seerne sidst stiftede bekendtskab med Kristian, skriver Billed-Bladet.

Kristian er flyttet sammen med kæresten

På hjemmefronten er der kommet styr på tingene, efter hans kæreste – 25-årige Linda Frederiksen – er flyttet ind.

Så rodet fra ungkarlelivet er skiftet ud med orden i det hyggelige hus ved Thorup Strand.

– Var Linda ikke flyttet ind, så var der nok stadig rodet, fortæller Kristian Nielsen til Billed-Bladet.

Vil giftes og have børn

Linda Frederiksen har da også fremtidsplaner med Kristian. Hun har nemlig planer om at blive forlovet, gift og få børn.

Kristian Nielsen bruger – når vejrguderne tillader det – en del af sin tid på fiskeriet sammen med sin far, Karsten.

Ny trækutter

Faderen har købt en ny trækutter til 6,5 millioner kroner.

Så nu kan far og søn samt tredjemanden Tommy sejle ud i en topmoderne og meget større fiskekutter.

Ny sæson af “Gutterne på kutterne”

Danskerne kan til foråret igen følge med i “Gutterne fra kutterne”, hvor en ny sæson kører over skærmen.

Det er ikke lykkedes Kendte.dk, at få en snak med Kristian Nielsen.

Del din kommentar

Forsiden lige nu