Kronprins Frederik rejser til Kina

fredag d. 20. april 2018 kl: 14. 43 Af: Elo Christoffersen
Kronprins Frederik rejser til Kina 2018
Kronprins Frederik rejser til september en tur til Kina. Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix (Arkivfoto)

Kronprinsen skal en tur til Kina og deltager i åbningen af Danmarks største udstilling.

Kronprins Frederik rejser senere på året til Kina, oplyser Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse.

Her skal Frederik deltage i åbningen af Danmarks udstilling på Beijing Design Week, som gennemføres som led i Københavns partnerskab med Beijing.

Pludselig stod Frederik på scenen på Skanderborg: Sådan gik det til

Danmarks udstilling på Beijing Design Week får fokus på dansk livsstil og bliver med deltagelse af førende danske virksomheder.

Temaerne spænder fra sundhed, fødevarer og design til grønt byggeri.

Gæsteby

København er gæsteby for Beijing Design Week 2018, som er den største event af sin art i Asien. Udstillingen arrangeres af Københavns Kommune i samarbejde med DI og den danske ambassade i Beijing.

Ud over udstillingen omfatter Københavns samarbejde med Beijing et stort byfornyelsesprojekt i centrum af Beijing, hvor grønne danske byløsninger bringes i spil.

Under besøget vil Kronprinsen også deltage i en række erhvervs- og kulturaktiviteter, som har til formål at styrke relationerne mellem Danmark og Kina.

Kronprinsen overraskede festivalgæster i unik optræden

Disse vil blandt andet omfatte Det Danske Kulturcenter i Beijing, som også gennemfører en række aktiviteter under Beijing Design Week.

Besøget i Kina finder sted fra 26.-28. september.

Del din kommentar

Forsiden lige nu