Prins Oscar får dansk fadder: Det bliver…

torsdag d. 26. maj 2016 kl: 12. 00 Af: Uffe Dahl og Ritzau Fokus
 

Frederik skal være fadder til svenske prins Oscar sammen med kronprinsesse Mette-Marit og prinsesse Madeleine.

Når den svenske kronprinsesse Victoria og prins Daniels søn, prins Oscar, fredag skal døbes i Slottskyrkan i Stockholm, får han tre faddere ved sin side. Og kronprins Frederik bliver en af dem. Det skriver nyhedsbureauet NTB.

Kongehuset deler nyt sødt billede af kronprinsparrets børn

Også kronprinsessens lillesøster, den svenske prinsesse Madeleine, og den norske kronprinsesse Mette-Marit skal være faddere til den lille prins.

Den lille prins’ fulde navn er Oscar Cari Oluf.

Andet barnebarn

Oscar er det svenske kronprinsepars andet barn. Deres første barn, prinsesse Estelle, blev døbt 21 april 2012.

Dengang var det kronprinsesse Mary, der stod fadder til den lille prinsesse, som fik navnet Mary til mellemnavn.

Kongehuset afslører: Der er taget nye billeder af prinsen og prinsessen

Dåbskjole fra starten af 1900-tallet

Den lille prins kommer til at bære en dåbskjole fra 1906. Kjolen er siden blevet brugt til alle kongelige dåb i familien. Det betyder, at blandt andre den svenske kong Carl Gustaf, hans fire søstre og hans tre børn og børnebørn har båret den.

Dåbsceremonien starter klokken 11 fredag, og derefter vil der være frokost for inviterede. Det tæller den nærmeste familie, udenlandske kongehuse, repræsentanter for Riksdagen, regeringen og det officielle Sverige.
/ritzau/

Del din kommentar

Forsiden lige nu