Kronprins fylder år: Sådan skal han fejre dagen

torsdag d. 20. juli 2017 kl: 11. 47 Af: Ritzau Fokus
Crown Prince Haakon of Norway and Crown Princess Mette-Marit of Norway, depart from Honnor Brygga, on a trip to lunch on Norge Royal Yacht, in Oslo, Kronprins Haakon, Kronprinsesse Mette-Marit
Kronprins Haakon har fødselsdag og han fylder i dag 44 år. Foto: Scanpix/Gorm Kallestad

Torsdag fylder Norges kronprins, Haakon, 44 år, og han skal nyde dagen i familiens skød.

Norges fremtidige konge, kronprins Haakon, bliver i skrivende stund fejret med flag og fødselsdagssang i sit hjemland.

Torsdag fylder kronprinsen nemlig 44 år, og den store dag skal ifølge norsk Se og Hør fejres privat.

Se det søde billede: Kronprinspar på cykeltur

Kommunikationschefen for det norske kongehus, Marianne Hagen, bekræfter over for ugebladet, at kronprinsens fødselsdag bliver fejret inden for familien.

Hun vil dog ikke kommentere, om dagen foregår i hjemlandet eller udlandet.

Har to børn

Kronprinsen nyder i disse dage sommeren sammen med sin hustru, kronprinsesse Mette-Marit, og parrets to børn, prinsesse Ingrid Alexandra og prins Sverre Magnus.

Kronprins Haakon blev født i Oslo i 1973. I august 2001 giftede hans sig med den borgerlige Mette-Marit Tjessem Høiby i Oslo Domkirke.

Det norske kongehus har generelt haft godt gang i fødselsdagsfejringerne i 2017.

Både dronning Sonja og kong Harald af Norge har i år kunnet fejre deres 80-års fødselsdage, hvilket kulminerede i en stor fødselsdagsfejring for kongeparret i maj.

Her underholdt den nu 44-årige tronarving sine forældre og gæsterne ved pludseligt at ændre sit udseende.

Royal rutsjetur: Disse par har genfundet kærligheden

Kronprinsen forsvandt under fødselsdagsmiddagen for at barbere sit markante fuldskæg af – til stor underholdning for gæsterne.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu