Se de fantastiske billeder: Kronprins på vildt Afrika-eventyr

onsdag d. 28. januar 2015 kl: 9. 27 Af: Ritzau Fokus
 

Kronprins Fazza af Dubai er for tiden i Tanzania med familie og venner, og det lader til, at kronprinsen nyder sit afrikanske eventyr.

Faldskærmsudspring, dykning og ridning er ikke de eneste aktiviteter, der får et smil frem på kronprinsen af Dubais ansigt.

Hamdan bin Mohammed bin Rashid Al Maktoum, bedre kendt som Fazza, nyder nemlig også at rejse sammen med sin familie og sine venner, og for tiden befinder Dubais kommende konge sig i det afrikanske land Tanzania.

Det fremgår af Fazzas Instagram-profil, hvor han er meget flittig til at lægge billeder op fra sin Afrika-tur, hvor både hans far, Sheikh Mohammed bin Rashid Al Maktoum, og hans onkel Saeed er med.

Og de arabiske royale oplever lidt af hvert på deres færd rundt i det østafrikanske land. Således har Fazza både lagt billeder op af Tanzanias storslåede natur, majestætiske dyreliv og karismatiske befolkning.

Fazzas interesse for fotografi lader også til at fylde meget på turen. Foruden sin mobiltelefon har Fazza nemlig medbragt et spejlreflekskamera med flere forskellige store linser, som han flittigt bruger til at knipse små bidder af den tanzaniske virkelighed med.

Se Fazzas Tanzania-selfie og en masse andre billeder fra den royale Afrika-tur på kronprinsens Instagram-profil lige her: http://instagram.com/faz3/

Newspaq

Del din kommentar

Forsiden lige nu