Kronprinsesse fik foretaget abort

onsdag d. 24. april 2013 kl: 15. 58 Af: Kendte.dk NY
 
Kronprinsesse Letizia

Den spanske kronprinsesse Letizia får udstillet sin fortid i ny bog – Foto: Wikipedia

 

Der bliver ikke sparet på de intime detaljer i ny bog skrevet af den spanske kronprinsesse Letizias fætter.

Der er for tiden iskold luft mellem den spanske Kronprinsesse Letizia og hendes fætter, den tidligere advokat David Rocasolano. I fuld offentlighed udstiller han den royale families snavsede vasketøj i ny opsigtsvækkende bog.

SE OG STEM: Hvem er europas smukkeste prinsesse?

 

Spansk temperament

Over 300 sider bruger fætter David Rocasolano på at sværte sin kusine kronprinsesse Letizia til. En af de mest omtalte passager i bogen ”Farvel Prinsesse” er påstanden om, at kronprinsessen fik en abort for 11 år siden. Kort tid inden forlovelsen med kronprins Felipe.

Abort er fuldstændig uacceptabelt og bestemt ikke en mulighed i de royale kredse. Derfor prøvede Felipe og Letizia da også gentagne gange at få stoppet udgivelsen af bogen og de beviser der eventuelt underbygger at aborten fandt sted.

Det lykkedes ikke at få stoppet udgivelsen og nu kan enhver spansk læser så selv afgøre om den kopi af abort-fakturaen der er vedlagt i bogen, rent faktisk er ægte.

 

Kongehuset har mundkurv på

Man skal ikke forvente nogen officielle udtalelser fra det spanske kongehus om sagen. Kongehuset har afvist at kommentere bogen og det er nok en fornuftig strategi, da det spanske kongehus for tiden er viklet ind i et hav af skandaler der omhandler flere af de royale familiemedlemmer.

Kronprinsse Letizia er uddannet journalist og arbejdede som nyhedsoplæser da hun mødte Kronprins Felipe.

 

Kilde: Billedbladet

 

Afstemning: Kronprinsesse Mary er smukkest

 

 

Del din kommentar

Forsiden lige nu