Kronprinsesse Mary besøgte international skole

onsdag d. 23. september 2015 kl: 15. 30 Af: Elo Christoffersen
 
Kronprinsesse Mary besøgte Aarhus Academy for Global Education. Pressefoto.

Kronprinsesse Mary besøgte Aarhus Academy for Global Education. Pressefoto.

I dag besøgte H.K.H. Kronprinsesse Mary Aarhus Academy for Global Education, den internationale skole i centrum af Aarhus.

Skolen har netop fået muligheden for at købe ejendommen Dalgas Avenue 12, på baggrund af en donation fra Salling Fondene.

Kronprinsesse i kamp mod tobakken

Skolen havde inviteret Kronprinsessen, Borgmester Jacob Bundsgaard, Karin Salling, samt repræsentanter fra erhvervslivet for, sammen med skolens elever, personale og forældre at fejre dagen. Børnene fik smilet frem hos Kronprinsesse Mary med poetry slam og en særlig sang specielt til hende.

Fokus på fordele ved at være flersproget

Kronprinsessen satte i sin tale til børn, forældre og lærere på skolen fokus på de mange fordele, der er ved at være flersproget, at kende andre kulturer og derigennem få en interkulturel forståelse og respekt fra mennesker over hele verden.

– At være en del af en skole med mange nationaliteter er et privilegium. At mødes og lære om andres kultur og se verden fra et andet perspektiv åbner mange nye muligheder, sagde hun.

I forbindelsen med besøget indviede Kronprinsessen en venskabsbænk, hvor hun fik sig en hyggelig snak med fire af skolens børn, som alle havde gjort en særlig indsats for at hjælpe andre.

Marys rørende tale får international opmærksomhed

Skolen startede i 2011. Skolen har i dag 240 elever i alderen 3 – 16 år fordelt på 35 nationaliteter. Der er 35 ansatte, fordelt på 17 nationaliteter.

Hovedparten af de internationale skoler i Danmark er medlem af Danmarks Privatskoleforening. De internationale skoler er underlagt Lov om frie grundskoler.

Del din kommentar

Forsiden lige nu