Kronprinsesse Mary kæmper mod ensomhed

onsdag d. 5. oktober 2016 kl: 12. 15 Af: Ritzau Fokus
kronprinsesse-mary-03-foto-elo-christoffersen
Tidligere har kronprinsessen selv åbenhjertigt fortalt, at hun også har følt sig ensom. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Kronprinsessen har selv været ramt af den følelse, 210.000 danskere går rundt med. Med projekt Netwerk kæmper hun for at nedbringe tallet.

210.000 danskere over 16 år føler sig ensomme ifølge tal fra Mary Fonden sidste år.

Ifølge Mary Fondens Unge Tænketank frygter 60 procent af de unge at blive ensomme, mens seks procent af alle landets gymnasieelever til dagligt går rundt med følelsen.

De triste tal forsøger kronprinsesse Mary at nedbringe med Mary Fondens projekt Netwerk, som er blandt kronprinsessens hjertesager.

Projektet tilbydes på alle landets ungdomsuddannelser, og onsdag deltager kronprinsessen således i et Netwerk-event på Roskilde Tekniske Skole. Det oplyser kongehuset på sin officielle hjemmeside.

Øvelser og værktøjer som faste makkere og diskussioner skal være med til at skabe bedre sammenhold i klasserne og forebygge, at nogen føler sig udenfor, forklarer Mary Fonden på sin officielle hjemmeside.

Kronprinsesse Mary må træde til: Frederik tvunget til afbud

– Det er naturligt at føle sig en smule ensom en gang imellem, men hvis følelsen er vedvarende og vokser, kan det blive psykisk invaliderende og lige så skadeligt som stress. Derfor er forebyggelse så vigtigt, står der på Mary Fondens hjemmeside.

Tidligere har kronprinsessen selv åbenhjertigt fortalt, at hun også har følt sig ensom. Særligt ramte det hende, efter hendes mor, Henrietta Clark Donaldson, døde under en hjerteoperation i 1997.

Kronprinsesse Mary i sorg

– Det var som at være i en boble. Det var, som om man ikke var forstået længere. Den følelse af at være ensom er ret stærk og ret svær at have inde på livet, sagde hun i et tv-indslag til DRs “Ultra Galla” 2015.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu