Kronprinsessen taler til kvindernes internationale kampdag

lørdag d. 27. februar 2016 kl: 8. 14 Af: Elo Christoffersen
 

Kronprinsesse Mary vil sammen med blandt andre udenrigsminister Kristian Jensen, psykolog Anthony Keedi og Fallulah være til stede når KVINFO fejrer 8. marts på spillestedet Vega.

For første gang deltager Kronprinsesse Mary i 8. marts-fejringen i Danmark. Det sker, når Kronprinsessen er taler ved KVINFOs storstilede fest på kvindernes internationale kampdag på spillestedet VEGA i København. Årets tema er ‘Women Deliver’, som har fokus på det globale arbejde for ligestilling og udfordringerne med piger og kvinders manglende rettigheder og muligheder verden over.

Kronprinsesse i kamp mod tobakken

– Det er helt naturligt, at det netop er Kronprinsessen, der taler ved et 8. martsarrangement i Danmark. Med hendes internationale arbejde både i FN-regi og på sine mange rejser til blandt andet kvindekrisecentre og flygtningelejre i Nordafrika og Mellemøsten, gør hun en konkret og vigtig forskel for verdens udsatte kvinder og piger, siger KVINFOs direktør Nina Groes i en pressemeddelelse.

Marys rørende tale får international opmærksomhed

På scenen den 8. marts er også stand-up-komiker Sofie Hagen, og den feministiske performancekunstner Lilibeth Cuenca vil fremføre dele af sine værker live på scenen. Det hele pakkes ind i lækker musik. I år har Roskilde Festival fundet tre kunstnere, der på hver deres måde viser kvinderne i musikken lige nu: rocktrioen Nelson Can lægger ud efterfulgt af L.I.G.A, og Fallulah slutter aftenen af.

Efter Kronprinsessens tale vil også udenrigsminister, Kristian Jensen, LO’s formand, Lizette Risgaard, og debattøren, Khatarah Parwani, være på scenen for at tale om nationale og globale udfordringer med ligestilling. Den amerikansk-libanesiske psykolog Anthony Keedi vil tale om situationen i Mellemøsten.

Del din kommentar

Forsiden lige nu