Kronprinsessens mand trækker også stikket

mandag d. 15. januar 2018 kl: 20. 57 Af: Jesper Werge, jw@kendte.dk

Der er sygdom i det svenske kongehus. Det er allerede meldt ud, at kronprinsesse Victoria har måttet aflyse officielle gøremål - og nu trækker også hendes mand, prins Daniel, stikket til en stor gallafest.

Kronprinsessens mand trækker også stikket og melder sig syg. Det skriver det svenske Aftonbladet.

Victorias mand, 44-årige prins Daniel, skulle mandag aften deltage i det store Sports-galla i Stockholm, men han har set sig nødsaget til at melde afbud.

Tidligere mandag kom det frem, at også kronprinsessen har det skidt.

Som Kendte.dk skrev, så måtte den 40-årig tronarving melde fra til en konference om national sikkerhed.

Der skal deles mange priser ud

– Prins Daniel har naturligvis stor respekt for atleterne, fortæller Margareta Thorgren, der er kommunikationschef ved det svenske hof.

Danske brandmænd kæmper mod flammerne: Nu takker kronprinsesse for hjælpen

Prins Daniel skulle have deltaget i festlighederne, hvor der bliver delt priser ud til svenske sportsfolk, sammen med prins Carl Philip og prinsesse Sofia.

Det var også planlagt, at han skulle uddele prisen “Pepper of the Year”, men det kommer altså ikke til at ske.

– Det er rigtigt, at han er syg, fortæller informationschef fra Sports-galla Sandra Miller Kinge.

Bliver hjemme for at undgå smitte

På spørgsmålet om, hvordan arrangements-komiteen så løser prisuddelingen svarer Sandra Miller Kinge, at hun ikke er klar over det.

Margareta Thorgren bekræfter også, at prins Daniel – ligesom Victoria – er syg.

Bryllupsdag: Kronprinsessen faldt for sin træner

– Han er forkølet. En slem en af slagsen. Kronprinsessen er også for skidt til at gennemføre sine planer, forklarer kommunikationschefen.

– Det er ikke mere alvorligt end det, men prins Daniel har selvfølgelig respekt for atleterne. Han har valgt at blive hjemme, så han ikke risikerer at smitte nogle af sportsfolkene, understreger Margareta Thorgren.

Del din kommentar

Forsiden lige nu