Kronprins Frederik besøger katastrofeområde igen

onsdag d. 4. oktober 2017 kl: 7. 14 Af: Ritzau Fokus

På søndag drager kronprinsparret til Japan for at deltage i et erhvervsfremstød, men for kronprinsen bliver det også til et gensyn med et jordskælvsramt område.

Når kronprinsparret på søndag drager mod Japan, er det ikke bare for at fremme det danske erhvervsliv og fejre, at det er 150 år siden, at en traktat om dansk-japansk samhandel blev underskrevet.

For kronprins Frederik byder turen nemlig også på et gensyn med Higashi-Matsushima-området i det nordlige Japan.

På besøg i katastrofeområdet i 2011

Det blev i 2011 ramt af et jordskælv og en efterfølgende tsunami, og dengang tog kronprinsen kort tid efter på et besøg i katastrofeområdet.

– Jeg reflekterer over, at vi mennesker ikke kan stille meget op, når naturen raser. Naturkatastrofen væltede et højt udviklet samfund som det japanske og gjorde det til en slagmark. Jeg vil aldrig glemme det her. Higashi-Matsushima, hvor vi har været i dag, ligner jo en krigsskueplads, sagde han dengang til Billed-Bladet.

Kronprinsparret i Japan: Der blev tid til rappe dansetrin

Kronprinsparret er i fuld gang med forberedelserne til turen. På et billede på kongehusets Instagram kan man se, hvordan kronprinsesse Mary og kronprins Frederik sammen med Japans ambassadør i Danmark, Toshiro Suzuki, er i gang med at forberede rejsen.

Se billedet her:

På søndag indleder Kronprinsparret et besøg i Japan og i dag blev programmet gennemgået sammen med Japans ambassadør i Danmark, Toshiro Suzuki. Det fem dage lange besøg vil byde på både et kultur- og et erhvervsfremstød, hvor 55 danske virksomheder vil deltage. 📸 Kongehuset ©

A post shared by DET DANSKE KONGEHUS (@detdanskekongehus) on


Turen vil vare fem dage, skriver kongehuset.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu