Kunder klager: Ikke lykken at spise hos Price

tirsdag d. 9. juli 2013 kl: 9. 48 Af: Uffe Dahl
 
Det er åbenbart ikke altid lykken at spise hos Price - som det fremgår af anmeldelserne hos TripAdvisor. Foto: Facebook.

Det er åbenbart ikke altid lykken at spise hos Price – som det fremgår af anmeldelserne på TripAdvisor. Foto: Facebook.

Brødrene Adam og James Prices restauranter får hård kritik – kunderne klager over lang serveringstid, kolde tarteletter og tynd sovs.

I dagens udgave af gratisavisen Metroexpress fortæller flere kunder om deres dårlige oplevelser, efter at have indtaget en middag på én af brødrene Prices restauranter.

Og på internetguiden TripAdvisor kan man også finde mange syrlige kommentarer til det, der ellers skulle have været en god madoplevelse.

Lige til at spise, Price: Tv-kokken har fået en kæreste

JayDee85: ”Når man betaler mellem 85 og 125 for et stykke smørrebrød, forventer man lidt mere kvalitet. Vi fik tørt rugbrød og synes det hele var en “øv” – oplevelse.”

Hhblik: ”Desværre var tjeneren absolut ikke kompetent og ventetiden lang …ødelagde hvad ellers kunne have været en god oplevelse da maden da den endelig kom var rigtig god. Få noget bedre personale!”

Sven1707: ”Suppen var kold – sovsen var tynd – tarteletterne var kolde – flæskestegen var fuld af fedt – betjening eksisterede overhovedet ikke. Tak for en utrolig dårlig oplevelse – sidste gang vi skal spise hos Price.”

Gode anmeldelser

Men heldigvis for brødrene Price, er der også gode anmeldelser imellem:

Preben l: ”Det var en god start på en virkelig god aften i Tivoli. En fremragende middag, med god vin til en overkommelig pris. De betjener jer, så man føler sig godt tilpas, og klar til en rigtig hyggelig aften.”

Bladerunner22: ”Dejlig mad. Vi fik pulled pork og hjemmelavede fritter. Smagte fortrindeligt især fritterne var helt fantastisk gode. Priserne i den lidt dyrere ende men maden er det værd. Hyggelig atomsfære og god betjening.”

Lover kompensation

Over for Metroexpress lover direktør for for Brdr. Price-restauranterne, Mads Bøttger kompensation til kunder, der har haft problemer med mad og service.

Herrens veje-skuespillere: - Håber vi har sat gang i debat

I en mail med overordnede kommentarer til dårlige oplevelser på brødrene Prices restauranter, skriver Mads Bøttger:

”På vores restauranter oplever vi heldigvis mange glade, tilfredse og loyale gæster. Vi har en rigtig god dialog med vores gæster – også dem, der ikke måtte være tilfredse med oplevelsen på vores restauranter. Alle der henvender sig direkte til restauranterne får svar fra os, og hvis der har været konkrete problemer med mad og service, vil gæsten som udgangspunkt blive kompenseret.”

Del din kommentar

Forsiden lige nu