Folkekær skuespiller: Her er min danske jul

fredag d. 2. december 2016 kl: 6. 40 Af: Ritzau Fokus
20161018124258496_org
Kurt Ravn og hans familie har ingen vanvittige traditioner, men en jul er ikke en jul uden en and på bordet. Foto: Free

Hjemme hos Kurt Ravn sættes der pris på en traditionel dansk jul med and på bordet.

Der findes mange forskellige måde at holde jul på. Nogle familier rejser til udlandet og nyder solens skygge under palmerne, mens andre trækker i flyverdragten og håber på hvid jul og kulde.

Skuespilleren Kurt Ravn kan nok bedst identificere sig med den sidste kategori.

Bubber om nyt projekt: -Sådan er vilkåret bare

Holder sig til traditionel dansk jul

Selv om han har fejret jul på mange forskellige måder i sine roller som blandt andet hemmelig agent i julekalenderen “Tidsrejsen” og som jætten Mimer i julekalenderen “Jul i Valhal”, så holder han sig personligt til den traditionelle danske jul.

– Jeg holder faktisk bare en helt almindelig og meget traditionel jul med and på bordet og et pyntet juletræ, fortæller han, og påpeger, at det vigtigste for ham i julen er, at man ikke lader sig stresse:

– Det skal være en dejlig tid, hvor det levende lys er i højsædet. Varmen, familiehyggen og lækkerier hører jo også med til julen, siger “Matador”-skuespilleren.

– Skulle man være trist, kan man jo altid trøstespise de lækre sager, griner han.

Dans om juletræet

Der er dog et punkt, der er helt obligatorisk på en juleaften hos familien Ravn. Det er dansen om juletræet.

– Det skal man. Først den ene vej og så den anden vej, og så synger vi julesalmer. Det er en fast tradition, fortæller skuespilleren.

Rift om billetter til musicalen"Midt om natten"

I år har Kurt Ravn fået endnu en rolle i endnu en julekalender, der har titlen “Det store eksperiment” og kan streames på Viaplay.

/ritzau/FOKUS

Del din kommentar

Forsiden lige nu